Samsung kommer dårligt fra start: Særlig Galaxy S25 er forsinket

Christian Pedersen

15 timer siden

|

25/04/2025
Mobil
Foto: Webber Amir / Pexels
Foto: Webber Amir / Pexels
Nu må vi vente lidt mere på Samsung.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Det næste skud på Samsungs smartphone-stamme, Galaxy S25 Edge, lader vente på sig.

Det tyndeste medlem af Galaxy-familien skulle have været lanceret i april, men præsentationen er nu udskudt til maj.

Ifølge SamMobile bliver den officielle afsløring den 13. maj ved et Galaxy Unpacked-event, og forudbestillinger åbner dagen efter.

Forsinkelsen rammer planerne

Samsung har angiveligt valgt at udskyde lanceringen for at foretage de sidste finpudsninger.

Første salgsdag bliver 23. maj i Kina og Sydkorea, mens USA følger en uge senere.

Hvornår Europa får adgang, er endnu uvist.

Med en tykkelse på mellem 5,8 og 6,4 millimeter bliver Galaxy S25 Edge et af de tyndeste smartphones nogensinde fra Samsung.

Dog kommer den tynde profil med en pris.

For at opnå det slanke design har producenten måttet droppe telefoto-kameraet.

Til gengæld leveres modellen med en imponerende 200 megapixel hovedsensor, som skal levere høj fotokvalitet.

Prisen afspejler ambitionerne: Startprisen for 256 GB-udgaven ligger mellem 9.800 og 10.500 kroner, hvilket placerer S25 Edge solidt i premium-segmentet.

Begrænset antal og usikkerhed

Ud over forsinkelser på selve lanceringen kæmper Samsung med en generel tendens til udsættelser, blandt andet på softwarefronten med One UI 7.

Der hersker også en vis usikkerhed internt hos producenten om, hvor stort markedet egentlig er for en så nichepræget telefon.

Derfor produceres kun 40.000 enheder til lanceringen – et begrænset antal, som kan skabe efterspørgsel, men også betyde, at man som køber skal være hurtig for at sikre sig et eksemplar.

Galaxy S25 Edge tegner til at blive et spændende, men eksklusivt valg.