Samsung Galaxy S26: Dårlige nyheder for alle, der vil springe S25 over

Christian Pedersen

4 timer siden

|

05/05/2025
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der burde være mere fokus på Galaxy S25.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Flere Samsung-fans havde set frem til Galaxy S26 som det store spring fremad – særligt hvis man valgte at springe S25-serien over.

Men ny information tyder nu på, at ventetiden ikke nødvendigvis bliver belønnet, i hvert fald ikke i Europa.

Ifølge velinformerede kilder planlægger Samsung at genindføre en kontroversiel strategi: To forskellige chips i samme model – afhængig af hvor i verden, du bor.

Det betyder, at europæiske kunder må nøjes med Samsungs egen Exynos 2600-chip, mens brugere i USA og Asien får adgang til den mere kraftfulde Snapdragon-variant fra Qualcomm. Det skriver Giga.

S26 Ultra slipper med skrækken

Der er dog en undtagelse. Galaxy S26 Ultra, topmodellen i serien, får ifølge rygterne Snapdragon-chippen globalt.

Det samme så man med S24 Ultra – og det ser altså ud til at blive standarden fremover.

Ønsker man den bedste ydelse og funktionalitet, skal man derfor op i den dyreste model.

Tilbage til en delt chip-strategi

Strategien vækker minder om Galaxy S22, hvor forskelle i chipvalg skabte frustration blandt europæiske brugere.

Klagerne dengang gik på lavere ydelse og højere varmeudvikling i Exynos-udgaverne – uden at Samsung officielt anerkendte forskellen.

S25-serien slap for denne skelnen, da hele serien blev udstyret med Snapdragon-chips.

Men med Galaxy S26 er opdelingen tilbage, og det betyder reelt en to-klasses-oplevelse for brugerne.

Så hvis du havde sat næsen op efter en “alt det bedste til en lavere pris”-oplevelse med S26 – især som opgradering fra S22 eller S23 – kan det være, du skal tænke dig om en ekstra gang.