Nyt læk: iPhone 17 vist frem for første gang

Christian Pedersen

4 timer siden

|

24/04/2025
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Endelig bliver Apples kommende iPhone vist frem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Apple er kendt for at holde kortene tæt til kroppen, men nye lækkede billeder giver nu et sjældent indblik i den kommende iPhone 17-serie.

Og der er interessante nyheder at hente – både på designfronten og muligvis også på prisniveau.

Billeder afslører markante designændringer

Nye billeder af dummy-enheder viser hele iPhone 17-familien: iPhone 17, 17 Air, 17 Pro og 17 Pro Max.

Selvom konturerne ligner forgængeren fra iPhone 16-serien, får kameradesignet et stort løft.

Kamerahuset dækker nu hele telefonens bredde i et enkelt stykke forhøjet glas, inspireret af Googles Pixel-serie.

På den ene side sidder kamerasensorerne, mens LED-blitz, mikrofon og 3D-LiDAR-sensor er placeret modsat.

Det mest opsigtsvækkende er dog iPhone 17 Air. Ifølge lækket bliver denne model blot 5,65 mm tyk – tyndere end nogen tidligere iPhone.

Den lanceres sandsynligvis som en erstatning for Plus-modellen, men med funktioner, der nærmer sig Pro-serien. Det skriver Mobilsiden.

Handelskrig kan presse priserne op

Selvom iPhone 17-serien forventes præsenteret i september, er der allerede spekulationer om prisudviklingen.

Det anspændte forhold mellem USA, EU og Kina kan betyde højere produktionsomkostninger for Apple, som potentielt vil føre til dyrere iPhones globalt.

Hvis prisen hæves blot et par hundrede kroner, kan det ramme danskernes købelyst hårdt.

Den nuværende iPhone 16 starter ved 7.499 kroner, og en yderligere stigning kan sende prisen på de nye modeller over smertegrænsen for mange forbrugere.

Er det værd at opgradere?

Mange vælger at købe sidste års iPhone, når en ny model lanceres – ofte med samme ydeevne til en bedre pris.

Det kan være en god strategi, især når de teknologiske fremskridt mellem generationerne bliver mindre markante.

Læs vores topguides til de bedste iPhones og find ud af, om du skal gå efter iPhone 17 – eller spare penge på en tidligere model.