Nye renders af Samsung Galaxy Z Flip 7 viser stor opgradering af frontskærmen

Nicolai Busekist

1 dag siden

|

09/03/2025
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu hvor støvet endelig har lagt sig efter lanceringen af Samsung Galaxy S25-serien, begynder deres fans nu at rette opmærksomheden mod andre modeller i deres katalog.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Dette gør sig  blandt andet gældende for de foldbare telefoner, som forventes at få nogle opdateringer om et par måneder, skriver mediet T3.

Især hører vi meget om den nye Samsung Galaxy Z Flip 7. I den seneste uge er der blandt andet begyndt at florere et rygte om en batteriopgradering til enheden, der angiveligt kan øge kapaciteten med næsten 10 procent.

Nu har lækkede renders ifølge Android Headlines vist et nyt design til cover-skærmen. Denne ser ud til at strække sig over hele frontpanelet, hvorfor kameraerne er indbygget i selve skærmen - meget lig Motorola Razr 50 Ultra.

Det betyder angiveligt, at cover-skærmen bliver 3,6 tommer, mens den interne skærm folder sig ud til 6,8 tommer. Dette er en smule større end den nuværende Samsung Galaxy Z Flip 6, som måler henholdsvis 3,4 tommer og 6,7 tommer.

Dog bekræfter de nye billeder også en lille ulempe ved modellen, da det ser ud til, at den fortsat vil være udstyret med to kameraer. Nylige patenter, der er tilknyttet Samsung, viste ellers en Z Flip-lignende enhed med tre kameraer, hvilket gav håb om, at en telefoto-sensor ville blive tilføjet.

De nye billeder tyder dog på, at dette ikke kommer til at ske i år, selvom man kan håbe på, at det bliver en del af en fremtidig model. Det nævnte patent viste to designs, hvoraf det ene havde kameraerne indbygget i skærmen - præcis som det nyeste design viser - så det er stadig muligt i fremtiden.

Der er ikke meget andet at aflæse fra de lækkede billeder. Tidligere rapporter har antydet, at hardwaren stort set vil forblive den samme, da Samsung i stedet har fokuseret på at optimere softwareoplevelsen.

Da Z Flip-modellerne normalt lanceres samtidig med Z Fold-modellerne, og de først forventes omkring midten af sommeren, har vi stadig et par måneder til, at flere lækager og informationer kan give et mere komplet billede af enheden.