Google laver kæmpe tilbud på Pixel 8 og 7: Priserne er presset i bund

Christian Pedersen

11 uger siden

|

03/09/2024
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Skal du have fingrene i en Pixel-telefon nu, hvor de er så billige?

Mest læste i dag

Som en del af en ny slut-sommerkampagne har Google sat markante rabatter på deres tidligere Pixel-modeller, herunder Pixel 7 og Pixel 8-serierne.

Dette sker i forbindelse med lanceringen af den nye Pixel 9-serie, og det ser ud til, at Google forsøger at rydde ud i de ældre modeller for at gøre plads til de nye.

Rabatter og tilbud

Blandt de mest markante tilbud er Pixel 7 og Pixel 7 Pro, som begge er sat ned med 150 pund, svarende til cirka 197 dollars eller omkring 1.300 kroner.

For dem, der er interesserede i de nyeste modeller, er der også gode nyheder.

Pixel 8a er sat ned med 80 pund, Pixel 8 med 100 pund, og Pixel 8 Pro med hele 250 pund.

Den største rabat findes dog på Pixel Fold, som har fået en massiv prisnedsættelse på 550 pund. Det skriver Forbes.

Mere værdi ved indbytning

Google tilbyder også forbedrede indbytningspriser for dem, der overvejer at opgradere.

Hvis man eksempelvis bytter sin Pixel 7 Pro ind ved køb af en Pixel 8 Pro, vil man modtage 247 pund.

Men vælger man i stedet at forudbestille den nye Pixel 9 Pro, stiger indbytningsværdien til 387 pund, hvilket viser Googles klare strategi om at få flere til at vælge deres nyeste modeller.

Tilbuddene slutter snart

Det er dog værd at bemærke, at de nuværende forudbestillingstilbud på Pixel 9-serien udløber denne uge.

Her har Google ikke kun presset priserne ned, men tilbyder også ekstra lagerplads gratis, forbedrede indbytningspriser, et års adgang til Gemini Advanced uden beregning og op til 350 dollars i butikskredit ved køb af en af de nye telefoner.

Flere tilbud på vej?

Hvis man ikke når at slå til nu, skal man ikke fortvivle.

Google har i løbet af året flere gange sænket priserne på Pixel 8-serien, og det er sandsynligt, at de vil gøre det igen.

Med den stigende konkurrence fra Apple, der forbereder lanceringen af deres nye AI-værktøjer i iOS 18, er der en god chance for, at vi vil se flere tilbud på Pixel-serien inden årets udgang.