Trend DK
Forside Mobil Du må IKKE installere den nye iPhone-opdatering – er fyldt...

Du må IKKE installere den nye iPhone-opdatering – er fyldt med fejl

Denne nye iPhone-opdatering skader mere end den gavner.

Lige nu læser andre

Det kan være fristende at hente den nyeste iOS 26-beta for at prøve Apples nyeste funktioner før alle andre.

Men det valg kan hurtigt føre til ærgrelse, især hvis du bruger din iPhone eller Apple Watch dagligt og til vigtige opgaver.

Beta betyder ikke færdig

Beta-software er udviklingsudgaver, som testes for fejl.

Og fejl er der mange af. Brugere rapporterer om apps, der crasher, bankløsninger der nægter adgang og systemfunktioner, der opfører sig uforudsigeligt.

Læs også

Derudover har enkelte oplevet, at NemID og MitID ikke virker korrekt, hvilket kan gøre selv almindelige hverdagsopgaver besværlige.

Selvom iOS 26 introducerer smarte funktioner som det nye Liquid Glass-design og oversættelser i realtid, er det langt fra sikkert, at det hele fungerer gnidningsfrit på nuværende tidspunkt. Det skriver Meremobil.

Apple Watch og Apple TV kan ikke gøres om

En særlig advarsel gælder Apple Watch og Apple TV.

Opdaterer du til watchOS 26, er der ingen vej tilbage – du kan ikke nedgradere.

Det samme gælder Apple TV, medmindre du bruger den ældre HD-model.

Og da watchOS er afhængig af, at din iPhone kører samme version af iOS, risikerer du at låse begge enheder i en betaversion.

Vent med ro i maven

Public betaen lander efter planen i juli, og den endelige version af iOS 26 forventes til efteråret.

Derfor anbefales det kraftigt at vente, især hvis du bruger din iPhone eller dit Apple Watch som primære enheder.

Som det lyder fra en erfaren betatester: “Slå koldt vand i blodet – det betaler sig at være tålmodig.”

Læs også

Ads by MGDK