Samsung har offentliggjort tidsplanen for One UI 7.0-opdateringen frem til juni. Den viser, at der er en lang række af deres brugere, der er nødt til at indstille sig på at vente et stykke tid på den nye opdatering.
Samsung er officielt begyndt at udrulle One UI 7.0-opdateringerne, og de første enheder har allerede modtaget den nye version af brugerfladen.
Samsung Members-fællesskabet har nu afsløret en langt mere detaljeret tidsplan, der omfatter i alt 46 enheder. Tidsplanen er ganske vist rettet mod det sydkoreanske marked, men den internationale tidsplan forventes ikke at afvige meget, skriver det finske medie Muropaketti.
I april modtager blandt andre Galaxy Z Fold5, Z Flip5, S23-serien samt Galaxy Tab S10+ og S10 Ultra opdateringen. I løbet af maj følger de tidligere foldbare modeller (Fold4, Flip4 og Fold3, Flip3), Galaxy S22- og S21-serierne, FE-modellerne samt flere telefoner i A-serien og Tab S8-seriens tablets.
I juni kommer One UI 7.0 blandt andet til Galaxy A53, A33 og andre modeller i mellemklassen samt tablets i Tab A9-serien.
Listen ser således ud - kun enheder, der udelukkende sælges i Sydkorea, er udeladt:
April 2025
Galaxy Z Fold5
Galaxy Z Flip5
Galaxy Tab S10+
Galaxy Tab S10 Ultra
Galaxy S23
Galaxy S23+
Galaxy S23 Ultra
Galaxy S24 FE
Maj 2025
Galaxy Z Fold4
Galaxy Z Flip4
Galaxy Tab S9
Galaxy Tab S9+
Galaxy Tab S9 Ultra
Galaxy S23 FE
Galaxy Z Fold3
Galaxy Z Flip3
Galaxy A34
Galaxy A35
Galaxy S22
Galaxy S22+
Galaxy S22 Ultra
Galaxy Tab S8
Galaxy Tab S8+
Galaxy Tab S8 Ultra
Galaxy S21
Galaxy S21+
Galaxy S21 Ultra
Galaxy A16
Juni 2025
Galaxy Tab S9 FE
Galaxy Tab S9 FE+
Galaxy A53
Galaxy A33
Galaxy A25
Galaxy A24
Galaxy A15
Galaxy Tab A9
Galaxy Tab A9+
Galaxy Tab Active5
Galaxy Tab Active4 Pro