Din telefon vil komme til at slukke af sig selv

Christian Pedersen

4 timer siden

|

20/04/2025
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dette gælder alle med en Android.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Android-brugere skal snart vænne sig til en ny rutine: Din telefon kan begynde at genstarte helt af sig selv.

Det skyldes en ny sikkerhedsfunktion, som Google nu implementerer i Play-tjenesterne.

Tiltaget er ifølge Google designet til at beskytte brugerdata i tilfælde, hvor enheden har været ubrugt og låst i tre sammenhængende døgn.

Når det sker, vil telefonen automatisk genstarte og kræve din adgangskode, før den igen kan bruges.

Databeskyttelse i centrum

Formålet er at sende telefonen i en særlig tilstand kaldet "Before First Unlock" (BFU), hvor alle følsomme oplysninger bliver krypteret, og apps og tjenester får begrænset adgang.

Det gør det langt sværere for uvedkommende at udnytte stjålne eller efterladte enheder.

Funktionen er inkluderet i version 25.14 af Google Play-tjenester og rulles gradvist ud til Android-telefoner og tablets.

WearOS-ure, Android Auto og Android TV-enheder er dog ikke omfattet af opdateringen. Det skriver The Verge.

Minder om Apple-løsning

Androids løsning minder på flere punkter om Apples såkaldte "Inactivity Reboot"-funktion, som blev introduceret i iOS 18.1.

Begge løsninger har det samme mål: at beskytte brugerdata ved manglende aktivitet og fysisk kontrol med enheden.

Sikkerhed frem for alt

"Vi har altid fokus på at gøre Android-enheder mere sikre – uden at det går ud over brugeroplevelsen," lyder det fra Google i forbindelse med lanceringen.

Det er stadig muligt at slå funktionen fra i systemindstillingerne, men det frarådes, medmindre man har helt særlige behov eller bruger enheden i specifikke arbejdsmiljøer.