Noah Romsdal Hallundbæk Sørensen
Ny forskning viser, at korte og hyppige skærmvaner kan være mere stressende end lange sessioner.
En ny undersøgelse peger på en uventet årsag til digital stress. Det handler ikke kun om, hvor længe vi bruger vores enheder.
Forskere har i stedet fundet, at måden vi bruger dem på, kan være endnu vigtigere.
Det skriver YLE
Skift slider hjernen
Ifølge forskere fra Aalto Universitet er gentagen, kortvarig brug mere belastende end længere sammenhængende perioder foran en skærm.
Studiet blev gennemført i Tyskland af blandt andre ph.d.-studerende Henrik Lassila og professor Janne Lindqvist.
Resultaterne viser, at det ikke nødvendigvis er dem med mest samlet skærmtid, der oplever mest stress.
Særligt fragmenteret brug, som ofte ses på mobilen, spiller en central rolle.
– Hver gang du skifter opgave, skal du minde dig selv om, hvad du lavede, før du skiftede. Det belaster din hukommelse. Så din hukommelse skal arbejde hårdere, når du zapper. Dette i sig selv kan forårsage stress, siger Lassila.
Ond cirkel
Fragmenteret brug dækker over korte, gentagne handlinger, som at tjekke en besked, lægge telefonen væk og hurtigt tage den frem igen.
Denne adfærd kan føre til en selvforstærkende spiral, hvor stress og hyppige afbrydelser hænger sammen.
– Overbelastning forårsager stress og negative følelser, som så kan føre til endnu mere fragmenteret brug. Dette øger belastningen yderligere. Det kan nemt blive en ond cirkel, siger Henrik Lassila.
Ifølge forskerne påvirker konstant skift mellem opgaver både korttidshukommelse, trivsel og evnen til at fokusere.
Svært at fokusere
Professor Janne Lindqvist peger på, at vanen kan ændre hjernens måde at arbejde på.
– Jeg måtte selv på et tidspunkt lære at koncentrere mig om at læse en bog. Jeg havde lært min hjerne at afbryde sig selv konstant, siger han.
Forskerne anbefaler derfor mere bevidst brug af digitale enheder for at bryde mønsteret.
Et konkret råd er at begrænse, hvor ofte man tjekker beskeder, for eksempel én gang i timen eller sjældnere.
Små ændringer hjælper
Ifølge Lindqvist er det ikke nødvendigt at reagere på hvert eneste bip.
– Vi bruger mobile enheder hele tiden i disse dage. Hvad nu hvis du tjekkede beskeder to gange om dagen? Du ville bruge en halv time på at gennemgå alle beskederne og svare på dem. Ifølge undersøgelsen ville det ikke være så stor en byrde, siger Lindqvist.
Forskerne understreger dog, at det tager tid at ændre vaner.
Derfor anbefales det at sætte realistiske mål og acceptere, at processen kan være gradvis.
