Det er bedre for din smartphones batteri: "Gør ikke dette for ofte med den"

Nicolai Busekist

2 dage siden

|

30/09/2024
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er måder at forlænge batterilevetiden på din smartphone. Det handler om at undgå visse vaner, hvis du vil være sikker på, at batteriets levetid bliver forlænget mest muligt.

Mest læste i dag

For nemhedens skyld vil folk gerne oplade deres smartphone så hurtigt som muligt. Men hurtig-opladning bør begrænses. Det er ikke uden grund, at det gør sig gældende. Det er nemlig med til at skade batteriet i din telefon, hvorfor det er noget, du helt afgjort bør sørge for at undgå.

"Hurtig-opladning bør ikke altid bruges," sagde Laura Clays fra Testaankoop klart og tydeligt.

"Når du bruger hurtig-opladning, opvarmes dit batteri mere, fordi der tilføres mere elektrisk effekt. Det får batterikapaciteten til at falde hurtigere," sagde hun til VRTNWS.

Nogle smartphones har en funktion til langsom opladning. Det er en god idé at gøre brug af denne funktion, hvis du har et ønske om at skåne dit batteri - og det bør du have, da det vil være med til at forlænge dets levetid.

"Aktivér den funktion for eksempel om natten," sagde computerforsker Jeroen Baert ifølge Redactie24.

"At oplade batteriet langsommere kan virke upraktisk, men det er bedre for batteriets levetid."

Det er langt fra alle, der har taget dette tip til sig. Tværtimod vil de fleste gerne have, at deres batteri oplades hurtigst muligt.

Hvis du også har det på denne måde, er det ikke svært at tro, at du har en tendens til at gøre brug af hurtig-opladning. Det vil dog betyde, at du svækker dit batteri for hver gang, du oplader den.

Vil du være sikker på, at du ikke bliver nødt til at skifte enten batteri eller telefon indenfor kort tid, så er det en god idé at bruge langsom opladning i ny og næ.