Pointen med en foldbar telefon er at give brugerne en tablet-lignende oplevelse i en mere bærbar form. For at gøre sin kommende foldbare telefon mere som sine egne tablets, lyer det, at Apples foldbare iPhone vil have noget til fælles med iPad'en.
Den pålidelige Weibo-leaker Digital Chat Station har delt en række nye detaljer om Apples komende foldbare iPhone. Ifølge kilden vil den foldbare telefons indvendige skærm have et billedformat på cirka 4:3.
Kilden forklarer, at grunden til, at Apple sigter mod et 4:3-format, er for at telefonen skal kunne sammenlignes med iPad'en. Det kan dog lyde en anelse underligt, da det måske kan få en række af deres kunder til at fravælge også at investere i en iPad.
Apple har længe fastholdt et 4:3-billedformat for sine iPad- og iPad Pro-modeller. Den eneste model, der har afveget fra dette, var iPad mini, som havde et 3:2-format. Men at følge traditionen er kun en del af grunden til, at det ville give mening for Apple at vælge denne retning.
Når man tænker over det, ville det at introducere et nyt billedformat kræve, at virksomheden laver en masse yderligere arbejde med at optimere brugerfladen og sine apps, så de fungerer godt med den nye formfaktor.
Men dette besvær kan de dog nemt undgå, hvis den foldbare iPhone bruger det samme billedformat som iPad. Da Apple helt afgjort har et stort ønske om, at denne enhed skal blive en succes, ville dette valg være den sikreste og nemmeste løsning.
Her er det dog vigtigt at understrege, at intet er officielt endnu. Faktisk er det ikke engang bekræftet, at de arbejder på en foldbar udgave af deres iPhone. Der har dog været mange læk, der tyder på netop dette.