To nye spillekonsoller under Atari-navnet lanceres i år

Nicolai Busekist

1 dag siden

|

13/01/2025
Gaming
Foto: Atari / X
Foto: Atari / X
Virksomheden My Arcade lancerer i år to nye spillekonsoller under Atari-mærket, der var en kendt og vigtig aktør i spilindustrien i 1980'erne. Der er tale om en håndholdt konsol og en arkademaskine.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Både Atari Gamestation Go og Gamestation Mega forventes at blive udgivet i tredje kvartal af 2025. Den håndholdte model, Gamestation Go, vil ifølge My Arcade få en vejledende pris på 150 dollars, hvilket svarer til cirka 1.100 kroner.

Gamestation Mega får en pris på omkring 293 euro, hvilket svarer til cirka 2.200 kroner. Det bliver derfor en kende dyrere at få fingrene i den større konsol, hvis man skulle have et ønske om at gøre dette.

Ifølge My Arcade er Atari Gamestation Go en variant af Gamestation Pro, som virksomheden allerede sælger. Fordelen ved den nye enhed er, at den er håndholdt og derfor er den nem at have med på farten, så man f.eks. kan spille, når man kører i tog eller siddet i flyet.

Denne enhed indeholder forudinstallerede Atari-klassikere som Asteroids, Breakout, Missile Command, Tempest og Warlords samt spil udviklet af My Arcade og Atari, såsom Centipede: Recharged og Balls of Steel Pinball.

Gamestation Go har en 7-tommers skærm med høj opløsning. Det er dog uklart, hvilken specifik opløsning der er tale om. På billeder fra YouTuberen GenXGrownUp kan man se, at enheden har en enkelt joystick, ABXY-knapper, et retningskryds og en trackball.

Trackball-funktionen gør det muligt at spille visse klassiske spil. Det er ifølge det hollandske medie NU derfor ganske tydeligt, at det har været et klart fokuspunkt, at det skulle være muligt at spille alle klassiske Atari-spil på den nye enhed.

Der er ikke mange detaljer om Gamestation Mega. Den beskrives som en 'retroinspireret arkademaskine' med et kabinet i træ. Ifølge My Arcade har enheden en 10,1-tommers skærm, en mekanisk joystick og flere actionknapper.