Statistikken viser: Køberne foretrækker stadig denne PlayStation 5-model

Nicolai Busekist

3 uger siden

|

25/10/2024
Gaming
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I dag er det muligt at købe PlayStation 5 med og uden diskdrev, men det er meget tydeligt at se, hvilken model, som køberne foretrækker.

Mest læste i dag

De data, der er offentliggjort af Circana om salget af PS5-konsoller, viser en klar tendens: 82 procent af det samlede salg af konsollen gennem dens levetid er af versionen med diskdrev.

Dette viser, at spillerne foretrækker en mulighed, der giver dem mulighed for at bruge fysiske medier. Det gælder også, selvom der har været en gradvis stigning i salget af den digitale udgave af konsollen, som udgjorde 40 procent af salget i september i år.

Selvom den digitale version har en lavere pris, dominerer modellen med diskdrev stadig det samlede salg. Det skriver det portugisiske medie Eurogamer.

Uanset indsatsen for at fremme overgangen til et mere digitalt økosystem, som med lanceringen af den digitale PS5 Pro, værdsætter forbrugerne stadig muligheden for at have et fysisk drev.

Forskellen mellem de to modeller antyder, at selvom fremtiden for spil bevæger sig mod det digitale, er mange spillere stadig ikke klar til helt at opgive de fysiske disker. Det kan betyde, at Sony er nødt til at tage op til overvejelse, hvad de gør med næste udgave af konsollen.

Denne præference kan forklares med faktorer som muligheden for at samle og videresælge fysiske spil. Det er en fordel, som den digitale version ikke tilbyder, hvorfor du f.eks. ikke kan sælge et spil, hvis det viser sig, at det ikke er noget for dig.

Om det er noget, som Sony vælger at tage til sig, er svært at spå om. De har for nylig sendt deres PS5 Pro på markedet, hvorfor der ikke er udsigt til, at en ny udgave af konsollen vil blive sendt på markedet i nærmeste fremtid.

Der har allerede været en del rygter om den nye PlayStation 6, men der er intet officielt blevet meldt ud fra Sony endnu. Derfor er det svært at sige, hvorvidt de har i sinde kun at lave en digital udgave af denne konsol.