Sony fjerner kendt PlayStation-spil: Forsvinder permanent ind i historiens mørke

Nicolai Busekist

4 uger siden

|

10/10/2024
Gaming
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sony er ved at fjerne LittleBigPlanet 3 helt fra deres platforme, hvorfor det fremover ikke vil være muligt at få fingrene i det ellers populære spil.

Mest læste i dag

Sony har meddelt, at spillet LittleBigPlanet 3 og alle dets udvidelser vil blive fjernet fra salg den 31. oktober. Det kan måske være en overraskelse for mange, da der rent faktisk har været tale om et ganske populært spil blandt børn og unge.

Efter denne dato vil spillet, som er udgivet af Sumo Digital, ikke længere kunne købes. Det vil dermed forsvinde permanent fra de digitale butikker, rapporterer Uutisku.

De spillere, der allerede ejer spillet, eller som køber det inden udgangen af oktober, vil dog fortsat kunne beholde og spille det efter den 31. oktober. Hvis du har haft et ønske om at købe dette spil, så skal du skynde dig, da det både skal købes og downloades inden udgangen af denne måned.

Sony har ikke givet specifikke årsager til, hvorfor spillet fjernes, men serverne for LittleBigPlanet 3 har været udsat for flere angreb gennem årene. Serverne blev midlertidigt lukket i 2021 og igen i begyndelsen af 2024, og siden er de ikke blevet genåbnet.

Det kan derfor ikke udelukkes, at det er dét, der ligger til grund for deres beslutning om det. Det kan også handle om, at de ikke har lyst til at fortsætte udviklingen af spillet, hvorfor det er bedre at fjerne det helt fra deres platform.

Ikke desto mindre er det kommet som en overraskelse i hele verden, at Sony har truffet en beslutning om, at det ikke længere skal være muligt for brugere af deres konsoller at købe det populære spil.

Hvis du ikke har kendskab til LittleBigPlanet 3, kan du få en introduktion til spillet, der blev lanceret tilbage i 2014, herunder. Det er et meget basalt spil, men det er med stor sandsynlighed netop dét, der har været medvirkende til dets store popularitet gennem årene.