Uanset om du har en revnet skærm, et slidt batteri eller en ødelagt opladningsport, har det fra den 29. maj været muligt for dig selv at fikse det med de nødvendige værktøjer.
Gennem Self Service-programmet får brugere adgang til reparationsvejledninger, de nødvendige reservedele, værktøjer og Apple Diagnostics, og de kan tilmed også leje et sæt med værktøj.
"Vi ønsker at lave produkter, der holder så længe som muligt," siger Brian Naumann, VP for AppleCare, ifølge mediet Bright.
"Med denne udvidelse giver vi kunderne mere kontrol over vedligeholdelsen uden at gå på kompromis med sikkerhed eller privatliv."
Ud over udvidelsen af Self Service-programmet får virksomheder uden direkte Apple-licens nu også adgang til iPad-reservedele. Takket være udvidelsen af Genuine Parts Distributor-programmet kan disse dele købes hos kendte distributører som MobileSentrix og Mobilieparts.
Disse iPad-modeller kan du nu reparere selv
Ikke alle iPad-modeller vil kunne repareres af brugerne selv. Det gælder kun de nyeste modeller. Det betyder, at kun forbrugere med følgende modeller kan benytte sig af tilbuddet:
iPad Air med M2-chip
iPad Pro med M4-chip
iPad Mini med A17-chip
iPad med A16-chip
Apple lancerede Self Service-programmet i 2022, og det har siden oplevet betydelig vækst. I dag er det muligt at bestille reservedele og værktøj til 65 Apple-produkter, herunder iPhone 16, MacBook Air og Mac Studio.
Er din iPad gået i stykker? Og har du mod på at give dig i kast med at fikse den selv? I så fald har Apple nu gjort det en del lettere for dig at gøre dette.
Det er noget, som mange anser for at være en fordel, da det vil sige, at de har mulighed for at spare penge. Ser du også sådan på det, så skal du naturligvis ikke tøve med at udnytte det nye tilbud fra Apple, så du kan få fikset din iPad.