Teslas nedtur fortsætter: Ny Model Y er et kæmpe flop

Christian Pedersen

1 dag siden

|

02/05/2025
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tesla har virkelig problemer i øjeblikket.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Tesla er i modvind på det europæiske marked.

Det amerikanske elbilfirma har netop leveret endnu en måned med dyk i salget – og det sker trods lanceringen af den nye Model Y.

April 2025 er en af de værste måneder for Tesla i nyere tid, målt på leverancer i flere store europæiske lande.

Tallene falder – trods nye modeller

Salget i Danmark er særligt alarmerende. Kun 180 Teslaer blev leveret i april, hvilket er et fald på 67,2 procent i forhold til samme måned sidste år.

Det er samtidig lavere end i januar, hvor den nye Model Y slet ikke var i omløb.

Lignende tendenser ses i både Norge, Holland og Frankrig.

Model Y skulle ellers have været Teslas trumfkort.

Men selv med introduktionen af den nye "Launch Edition" og varianten med firehjulstræk i marts, har kunderne ikke stået i kø.

Den billigste version med baghjulstræk forventes først i juni – og kan derfor ikke forklare hele tilbagegangen. Det skriver Mobilsiden.

Tesla mister fodfæste i Europa

Ifølge EU-EVs data er Teslas markedsandel i seks store EU-lande nede på beskedne 4,2 procent.

Til sammenligning sidder Volkswagen-koncernen nu på 30 procent.

Tesla er overhalet af både Mercedes, Renault, Kia, BMW og Volvo.

Flere faktorer spiller ind: Elon Musks mange kontroverser, europæisk præference for lokale mærker, og ikke mindst fraværet af en reel budgetmodel.

En billig elbil baseret på Model Y skal efter planen gå i produktion i USA i juni, men den kommer formentlig ikke til Europa før 2026.

Indtil da ser Tesla ud til at tabe terræn – og den nye Model Y ser ikke ud til at vende udviklingen. Tværtimod.