Tesla Cybercab kommer til Danmark: Bliver fremvist i disse byer

Christian Pedersen

5 dage siden

|

06/03/2025
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mon din by er på listen?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Tesla har netop annonceret, at deres selvkørende elbil, Cybercab, nu vil blive fremvist i Danmark.

Bilen, som blev introduceret under eventet “We, Robot” i 2024, er uden rat og pedaler og er et vigtigt skridt mod Teslas vision for autonom transport.

Her kan du opleve Tesla Cybercab

Interesserede danskere får mulighed for at opleve den banebrydende elbil helt tæt på. Tesla Cybercab vil blive udstillet i Teslas showroom i Køge fra den 12. marts til den 21. marts.

Det bliver dog en statisk fremvisning, hvilket betyder, at besøgende ikke får mulighed for at testkøre bilen.

"Kom tæt på Teslas vision for fremtidens selvkørende transport. Du vil få indsigt i den avancerede teknologi bag køretøjet og hvordan den vil revolutionere måden, vi transporterer os på," lyder det fra Tesla. Det skriver Mobilsiden.

Hvad betyder Cybercab for Teslas fremtid?

Cybercab er et markant skridt i Teslas strategi for at gøre fuldt selvkørende teknologi mainstream.

I dag har alle Tesla-modeller Autopilot som standard, men målet er, at biler i fremtiden kan operere uden menneskelig indgriben.

Tilmelding nødvendig

Tesla oplyser, at tilmelding til eventet er påkrævet og kan ske via deres hjemmeside.

Det er endnu uvist, hvornår – og om – Cybercab vil blive sat til salg i Danmark, men interessen for selvkørende teknologi er stigende.

Med flere end 250 nye elbilmodeller på vej til det danske marked de næste tre år, bliver det spændende at se, hvordan Tesla Cybercab vil passe ind i den teknologiske udvikling.