Elon Musk taber i retten mod Postnord: "Skal ikke afgøres af staten"

Christian Pedersen

5 uger siden

|

14/10/2024
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Elon Musk er ikke tilfreds med den måde, som sagen har udfoldet sig indtil videre.

Mest læste i dag

Tesla har lidt et juridisk nederlag i Sverige, hvor den amerikanske elbilproducent forsøgte at tvinge Postnord til at levere deres varer, der lige nu er blokeret af en sympatistrejke.

Teslas svenske datterselskab, TM Sweden AB, trak Postnord i retten, men Solna byret afviste sagen og fastslog, at arbejdsmarkedskonflikter ikke skal afgøres af staten.

Baggrunden for konflikten

Konflikten startede, da fagforeningen Seko, som repræsenterer blandt andet postarbejdere, iværksatte en blokade mod Tesla.

Denne sympatiblokade kom i kølvandet på, at værkstedsarbejdere på ti svenske Tesla-værksteder nedlagde arbejdet, fordi Tesla nægtede at acceptere en overenskomst, der sikrer dem rettigheder til løn og arbejdstider.

Sympatiblokaden har haft konkrete konsekvenser for Tesla, da de blandt andet ikke kan udlevere nummerplader til nyregistrerede biler i Sverige.

Elon Musk har ifølge medier kaldt konflikten "vanvittig," men det svenske retsvæsen har nu afvist Teslas forsøg på at tvinge en løsning igennem via domstolene. Det skriver B.T.

Staten skal ikke blande sig

Solna byret understregede i sin afgørelse, at en retslig indblanding ville være i strid med arbejdsmarkedets regler, hvor sådanne konflikter skal løses mellem arbejdsmarkedets parter.

Derfor blev sagen afvist, og Tesla skal nu betale sagsomkostningerne på cirka 4,2 millioner kroner.

Selvom Tesla har lidt et nederlag, forventes det, at virksomheden vil appellere sagen til en højere instans i håbet om en anden afgørelse.