BREAKING: Tesla er nu verdens mest solgte bil

Christian Pedersen

22 uger siden

|

18/06/2024
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tesla er netop blevet verdens mest solgte bil. Læs bare her.

Mest læste i dag

Tesla har netop slået Toyota af pinden som verdens mest solgte bil.

Ifølge nye tal fra Jato Dynamics, en specialist i forretningsanalyse inden for bilbranchen, er Tesla Model Y nu den mest solgte bil på globalt plan.

Tesla Model Y topper listen

I mange år har Toyota siddet tungt på tronen med modeller som Toyota RAV4 og Toyota Corolla, der har ligget i toppen af salgslisten.

Men nu har Tesla Model Y overhalet dem begge og er blevet verdens mest solgte bil.

I 2023 blev der solgt over 1,2 millioner eksemplarer af Tesla Model Y, hvilket er en stigning på 64 procent i forhold til året før.

Denne imponerende vækst skyldes blandt andet Teslas prisjusteringer i begyndelsen af 2023.

Toyota må nøjes med andenpladsen

Selvom Toyota RAV4 også oplevede en stigning i salget på 5 procent i 2023, var det ikke nok til at fastholde førstepladsen.

Med et salg på omkring 1,075 millioner enheder måtte Toyota RAV4 nøjes med andenpladsen, cirka 150.000 enheder færre end Tesla Model Y.

Toyota Corolla, som tidligere lå tæt på toppen, røg ud af top-3 og oplevede et fald i salget på 19 procent. Det skriver Bilbasen.

Honda CR-V og andre konkurrenter

Honda CR-V indtog tredjepladsen med et salg på 846.000 enheder, en stigning på 18 procent.

Dette skubbet Toyota Corolla længere ned af listen, mens andre Toyota-modeller som Corolla Cross, Camry og Hilux stadig klarede sig godt i top-10.

SUV'er og kinesiske biler dominerer

SUV'er stod for næsten halvdelen af det globale bilsalg i 2023, og det var første gang, at salget af kinesiske biler overgik amerikanske biler ifølge Jato Dynamics.

Med fem modeller på top-10-listen kan Toyota stadig glæde sig over en stærk præstation, særligt på det europæiske marked.

Top-10 mest solgte biler i 2023:

  1. Tesla Model Y (1.223.000 solgte enheder)

  2. Toyota RAV4 (1.075.000 solgte enheder)

  3. Honda CR-V (846.000 solgte enheder)

  4. Toyota Corolla (803.000 solgte enheder)

  5. Toyota Corolla Cross (715.000 solgte enheder)

  6. Toyota Camry (650.000 solgte enheder)

  7. Ford F-150 (623.000 solgte enheder)

  8. Toyota Hilux (605.000 solgte enheder)

  9. Nissan Sentra (534.000 solgte enheder)

  10. Tesla Model 3 (508.000 solgte enheder)

2023 var et rekordår for bilindustrien med betydelige skift i salgstrends og en klar dominans af SUV'er.

Med Tesla Model Y i spidsen ser fremtiden spændende ud for elbilmarkedet.