Den stigende brug af kinesiske komponenter i elektriske køretøjer skaber bekymring i USA og Europa, der frygter, at disse kan bruges til spionage eller endda til fjernkontrol af biler. Det skriver mediet Infobae.
Den avancerede teknologi, der gør disse køretøjer smartere og mere forbundne, gør dem også mere sårbare over for potentielle manipulationer. Og her er der ikke blot tale om hackere, men også fjendtlige regeringer.
For otte år siden demonstrerede det kinesiske teknologiselskab Tencent, hvor let det var at hacke en Tesla Model S via en trådløs forbindelse. Forskerne formåede at låse dørene op, åbne bagagerummet og - mest bekymrende - aktivere bremserne på en bil, der befandt sig 19 kilometer væk.
Tesla løste hurtigt sårbarheden, men episoden endte med at tiltrække en del opmærksomhed: Fremtidens biler kan vise sig at blive mål for cyberangreb.
Denne hændelse, kombineret med de teknologiske fremskridt inden for køretøjer, har skabt en stemning af mistillid. Nu frygter man ikke kun, at hackere kan tage kontrol over bilerne, men også at regeringer som den kinesiske kan gøre det.
Joe Bidens administration har klart udtrykt disse bekymringer. For nylig annoncerede den amerikanske regering planer om at forbyde kinesiske komponenter i elbiler og fremtidige selvkørende biler, og advarede om risikoen for 'ondsindet adgang', der kunne tillade fjender at manipulere køretøjer.
Handelsminister Gina Raimondo advarede om, at forbundne køretøjer med kameraer, mikrofoner og GPS-systemer kunne blive værktøjer til spionage, hvis de falder i de forkerte hænder.
Som en reaktion på dette forbereder Washington et forbud mod dele med 'tilstrækkelige forbindelser' til Kina, med henvisning til, at fjender af landet kan manipulere bilerne på afstand. Forbuddet kommer i en tid med handelsmæssige spændinger mellem USA og Kina, hvor sidstnævnte forsøger at udvide sin indflydelse på det globale marked for elbiler.
Kinesiske virksomheder som Quectel, Fibocom og Sunsea, der er relativt ukendte for offentligheden, fører an i produktionen af forbindelsesmoduler til biler, som gør det muligt at overføre placeringsdata og oprette forbindelse til internettet.
USA's forbud har til formål at begrænse afhængigheden af disse komponenter, selvom de strengeste restriktioner først forventes at træde i kraft i 2029.
Det kinesiske udenrigsministerium kaldte beslutningen 'diskriminerende' og hævdede, at det var en taktik for at begrænse adgangen for kinesiske biler til det amerikanske marked. Alligevel har sikkerhedseksperter forsikret om, at frygten er reel.
Selvom der indtil videre ikke er klare beviser for, at Beijing bruger biler som redskaber til spionage, har den stigende geopolitiske spænding placeret Kina i søgelyset.
James Lewis, der er ekspert i cybersikkerhed, fremhævede, at bekymringen i USA voksede efter afsløringen af, at en gruppe kinesiske hackere havde infiltreret kritisk infrastruktur i landet. For mange er dette grund nok til at frygte, at Kina i en konfliktsituation kunne manipulere vestlige køretøjer.
"Opdagelsen af, at kineserne havde angrebet kritisk infrastruktur og installeret skadelig software i dem, var det, der satte det hele i gang. Hvis de er villige til at gøre det, hvad er de så ellers villige til at gøre?" sagde Lewis.
Selvom Storbritannien har indtaget en mere afslappet holdning i forhold til USA og EU, mener sikkerhedseksperter, at landet til sidst vil følge sine vestlige partnere og indføre strengere foranstaltninger.
Fremtiden for elbiler - især dem der afhænger af opkobling - ser ud til at være i centrum for en langt bredere geopolitisk og kommerciel konflikt. I en stadig mere forbundet verden bliver cybersikkerhed og teknologisk suverænitet nøgletemaer for vestlige regeringer.
