80 % strøm på 9 min? Her er verdens hurtigste opladning til elbiler

Christian Pedersen

4 dage siden

|

01/02/2025
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Denne oplader er der nok mange, der gerne vil have fingrene i.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Elbilproducenten Zeekr har netop sat en ny standard for opladningstid.

En test af SUV’en Zeekr 7X viser, at bilen kan lades fra 10-80 % på kun 9 minutter – en hastighed, der langt overgår nuværende elbiler på markedet.

Zeekr, der ejes af den kinesiske bilkoncern Geely, har udviklet et nyt Golden LFP-batteri, der ikke blot er lynhurtigt, men også holder en imponerende stabil opladningskurve.

Det betyder, at bilen kan udnytte en ladeeffekt på op til 460 kW uden væsentligt fald i hastighed. Det skriver Mobilsiden.

500 km rækkevidde på under 10 minutter

I testen, udført af Out of Spec Review, blev bilen opladet på en 840 kW lynlader i Kina.

Her kunne SUV’en få strøm nok til at køre over 500 km på kun 9 minutter.

Til sammenligning tager det omkring 20-30 minutter for nogle af de hurtigste elbiler på det danske marked at opnå samme opladningsniveau.

Ladetiden fra 0-100 % er også bemærkelsesværdig – kun 22 minutter.

Det betyder, at Zeekr 7X halverer opladningstiden sammenlignet med populære modeller som Hyundai Ioniq 5, Kia EV6, Porsche Taycan og Audi e-tron GT.

Hvad betyder det for fremtidens elbiler?

Zeekr har tidligere annonceret, at de vil komme til Europa og Danmark, men deres planer er midlertidigt udskudt.

Dog er det sandsynligt, at vi snart vil se hurtigere opladning fra andre Geely-ejede mærker, såsom Volvo, Polestar og Lotus.

Med denne teknologi rykkes grænserne for, hvor hurtigt vi kan oplade elbiler, og det kan blive et afgørende skridt mod at gøre elbiler endnu mere attraktive for forbrugerne.