Det kan hurtigt blive en dyr omgang.
Lige nu læser andre
Med kort rejsetid og en svensk krone, der stadig er lav, er det oplagt at tage en spontan juletur til Sverige.
Uanset om der skal købes julegaver, eller man bare vil afsted på en spontan juletur, byder Sverige på masser af december-hygge.
Og så skal man endda kun lige over på den anden side af broen.
Mange kører afsted i god tro
Med nye dækregler i Sverige risikerer man at køre afsted i god tro på dæk, som efter svensk lovgivning ikke er lovlige til vinterføre.
Derudover har højere bødesatser, der trådte i kraft i februar 2025, gjort det ekstra dyrt at køre afsted uden vinterdæk i perioden 1. december til 31. marts.
Læs også
2.000 SEK (cirka 1.400 DKK, red.) lyder bøden på, hvis politiet vurderer, at dine dæk er uegnede til vinterføre.
Skrappere krav til vinterdæk i Sverige
I Danmark siger reglerne, at et dæk defineres som et vinterdæk, hvis det er mærket med M+S (Mud + Snow, red.), men svenskerne stiller strengere krav til mærkning, og det kan snyde mange, advarer Christian Jensen, tekniker hos Bridgestone.
“I Sverige SKAL dækket være mærket med snefnugsymbolet, hvis det skal kunne benyttes lovligt i vinterføre. Er dækkene både mærket med snefnugmærket og M+S, er de lovlige i vinterføre,” oplyser Christian Jensen og tilføjer, at samme regler om mærkning også gør sig gældende i Tyskland.
Skrappere krav til mønsterdybde
Vær generelt opmærksom på, om dækkene er ved at være slidt. Det går ud over bremseevnen.
I Danmark kan man ifølge loven nøjes med en mønsterdybde på 1,6 mm, men i Sverige får man bøder, hvis mønsterdybden er under 3 mm i vinterføre.
Læs også
Christian Jensen anbefaler dog en mønsterdybde på minimum 4 mm på vinterdæk.
Det sidste tip går ud på, at man får tjekket dæktrykket. Når det er koldt, skal det være højere end normalt, fordi trykket falder ved lave temperaturer. Det er både mere sikkert og sparer brændstof eller energi på turen.