OpenAI's administrerende direktør, Sam Altman, har på det sociale medie X delt en ChatGPT-prompt, der på kort tid har vundet stor popularitet i hele verden.
Det oprindelige opslag kommer fra Tom Morgan, som valgte at stille følgende spørgsmål til ChatGPT:
'From all of our interactions what is one thing that you can tell me about myself that I may not know about myself?'
Frit oversat kunne prompten lyde sådan på dansk:
'Ud fra al vores interaktion, hvad er én ting, du ved om mig, som jeg måske ikke ved om mig selv?'
Denne simple tekst har ført til mange forskellige resultater. Brugere har delt deres svar op til flere steder, hvilket der for eksempel er mange, der har valgt at gøre på det populære forum Reddit.
Nogle beskriver deres svar som smukke, mens andre føler, at de rammer noget dybt og personligt. Svaret er naturligvis unikt for hver bruger, hvilket netop er det, der har været med til at gøre det så populært.
Det er dog vigtigt at bemærke, at man skal bruge tjenestens betalte version, da den gratis version ikke husker tidligere samtaler med brugeren.
Igen er der tale om noget, der er med til at dele vandene, når det kommer til AI. Sådan er det stort set hver gang, der er noget nyt om kunstig intelligens, der dukker op.
Hvis du selv har adgang til den betalte version af ChatGPT, skal der ikke være nogen tvivl om, at du bør give det et skud. Det kan nemlig vise sig at være et meget interessant svar, du ender med at få.
På den anden side er der mange, der føler, at det er en smule skræmmende. Har du det på den måde, så lader du naturligvis bare være med at prøve det.