Microsoft introducerer AI-assistent til sundhedssektoren

Nicolai Busekist

4 dage siden

|

06/03/2025
AI
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Microsoft har lanceret en AI-assistent, der er udviklet specifikt til at blive brugt indenfor sundhedssektoren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Microsoft har annonceret en ny AI-assistent, der er specifikt udviklet til sundhedssektoren. Assistenten, der har fået navnet Microsoft Dragon Copilot, skal reducere den administrative byrde for sundhedspersonale ved blandt andet at tage noter under kliniske besøg.

Ifølge Microsoft vil Dragon Copilot hjælpe sundhedspersonale med at strømline deres dokumentation. AI-assistenten kan tage noter på flere sprog og tilbyder funktioner som diktering, oprettelse af talebeskeder og AI-baserede prompts.

Derudover kan sundhedspersonale søge i medicinske oplysninger fra pålidelige kilder og automatisere opgaver såsom at lave sammendrag af patientbesøg, udarbejde henvisninger og strukturere noter. Det skriver mediet Tweakers.

Dragon Copilot er en del af Microsoft Cloud for Healthcare og bliver først tilgængelig i USA og Canada i maj. Det vil sige, at det endnu ikke er kommet i brug. Man må dog formode, at Microsoft har kørt tests på en række hospitaler eller lignende på det seneste.

Derefter vil teknologien blive rullet ud i Holland, Frankrig, Tyskland og Storbritannien, men Microsoft har endnu ikke oplyst en præcis dato for disse lanceringer.

Her er det også værd at nævne, at Microsoft ikke har meldt noget ud om, hvornår de er klar til at sende denne AI-assistent ud på det danske marked. Da det danske marked er af en begrænset størrelse, er det dog ikke svært at forestille sig, at det ikke er en prioritet for Microsoft.

Dragon Copilot er et klart bevis på, at Microsoft har et stort fokus på at udvikle deres Copilot-teknologi, så det kan bruges til en lang række formål. Hertil er det også et tegn på, at AI kan lette byrden for rigtig mange sygeplejersker og læger i fremtiden.

Og da læger og sygeplejersker får mere tid på hænderne, er der også mere tid til patienterne, hvilket naturligvis vil hæve niveauet og tilfredsheden markant.