Nicolai Busekist
En ekspert har analyseret 180 millioner jobopslag for at finde de sektorer, der er truet af kunstig intelligens – og resultatet ser dystert ud for tre brancher.
Efterhånden som AI-teknologien udvikler sig, bliver flere og flere bekymrede for, at deres job eller hele deres branche kan være i fare.
Denne frygt kan vise sig at være velbegrundet, da AI udvikler sig i et tempo, hvor folk er gået fra at grine af klodsede videoer, til nu at have svært ved at skelne mellem virkelige og AI-skabte videoer på nettet.
Selvom nogle fortsat føler sig trygge i deres stillinger, advarer eksperter om, at der snart vil være meget få jobs, der ikke bliver påvirket af kunstig intelligens i en eller anden grad.
CTO’en for Revealera og Bloomberry, Henley Wing Chiu, har for nylig offentliggjort en undersøgelse, der viser, hvilke brancher og jobfunktioner der allerede mærker konsekvenserne.
Chiu, der forsker i B2B-teknologi, AI og arbejdsmarkeder, analyserede næsten 180 millioner globale jobopslag fra januar 2023 til oktober 2025.
“Jeg ville blot finde ud af, hvilke stillingsbetegnelser der er faldet eller steget mest i 2025 sammenlignet med 2024. For det er sandsynligvis dem, som AI påvirker mest,” sagde han ifølge Unilad.
Han indrømmede, at metoden kunne have svagheder, da ikke alle jobopslag fører til reelle ansættelser, og nogle blot er såkaldte ‘spøgelsesjobs’. Men da han sammenlignede den relative vækst for forskellige stillingstyper, mente han ikke, det udgjorde et stort problem.
Ifølge Chiu viser dataene, at AI ikke har skabt en massiv stigning i arbejdsløshed, men at visse stillinger bliver langt hårdere ramt end andre.
De tre sektorer, der ifølge analysen er hårdest ramt, er:
- Computer-grafikere – 32,7 % færre jobopslag i 2025 end året før
- Skribenter – 27,9 % færre jobopslag i 2025 end året før
- Fotografer – 28,1 % færre jobopslag i 2025 end året før
Andre stillinger, der oplevede markant tilbagegang, var compliance-specialister (29,2 %), bæredygtighedseksperter (27,6 %), journalister (21,8 %) og videografer (14,1 %).
“De fleste jobs i vores analyse faldt ikke dramatisk. Men det ville være uærligt at sige, at AI slet ikke har nogen effekt. Den rammer især kreative erhverv hårdt. To års data er ikke meget, men tendensen ser ikke lovende ud,” sagde Chiu.
På den anden side viser hans data, at visse erhverv er mere modstandsdygtige – og det er der en god grund til.
Han påpegede, at stillinger, der kræver empati, strategisk tænkning eller kompleks problemløsning – som softwareingeniører, kreative direktører og kundeservicearbejdere – ikke rammes nær så hårdt af AI’s fremmarch.
Faktisk steg antallet af jobopslag i nogle brancher: farmaceuter (+13,5 %), realkreditrådgivere (+14,4 %), juridiske direktører (+20,6 %) og – måske ikke overraskende – ingeniører med speciale i machine learning (+39,6 %).
Chiu konkluderede, at AI’s indflydelse er selektiv, men at visse brancher sandsynligvis vil udvikle sig og tilpasse sig snarere end at forsvinde helt.
