Intelligens er ikke kun et spørgsmål om IQ eller uddannelsesniveau.
Ifølge en ny analyse baseret på kunstig intelligens er der bestemte vaner og tankemønstre, der ofte kendetegner personer med lavere kognitiv udvikling, og som i sidste ende kan stå i vejen for både læring og personlig vækst.
AI-modellen, som blev trænet på tusindvis af videnskabelige artikler, pegede især på én gennemgående tendens: En udpræget modvilje mod læring og intellektuelle udfordringer.
Udfordringer fravælges af frygt for at fejle
Psykologen Carol Dweck har i sin forskning påvist, at mennesker med et såkaldt "fastlåst mindset" ofte ser intelligens som en fast størrelse.
De undgår bevidst nye og vanskelige situationer, fordi de frygter at fejle – hvilket bremser udviklingen.
Omvendt viser personer med et "udviklingsmindset" en åbenhed over for at fejle og lære af det.
Ifølge analysen er netop denne forskel central for, hvordan man udvikler og udvider sin intellektuelle kapacitet. Det skriver Nyheder24.
Dunning-Kruger-effekten: Når man ikke ved, hvad man ikke ved
Et andet advarselstegn er tendensen til at overvurdere egne evner – kendt som Dunning-Kruger-effekten.
Mennesker med lav indsigt i et emne tror ofte, at de forstår langt mere, end de reelt gør.
Det skaber en falsk selvsikkerhed, der står i vejen for ny læring.
Dårlige vaner, der hæmmer mental skarphed
Flere dagligdagsmønstre er også knyttet til lavere intelligens:
Multitasking svækker fokus og hukommelse.
Mangel på nysgerrighed begrænser læringspotentialet.
Overspringshandlinger forstyrrer beslutningsevnen.
Højt sukkerforbrug kan skade hjernens funktioner.
Fælles for dem er, at de reducerer hjernens evne til at bearbejde ny information, og i sidste ende gør det sværere at blive klogere.
