Sebastian Juul
En åben database med næsten 150 millioner brugernavne og kodeord har ligget frit på nettet uden så meget som et login.
Login-oplysningerne er stjålet af såkaldt infostealer-malware fra almindelige brugeres computere og derefter samlet i én kæmpebunke, som en it-sikkerhedsforsker ved et tilfælde snublede over.
Den amerikanske sikkerhedsforsker Jeremiah Fowler, der er kendt for at finde ubeskyttede databaser på nettet, opdagede samlingen 23. januar 2026 og offentliggjorde fundet gennem Security Magazine. Databasen indeholdt præcis 149.404.754 unikke kombinationer af brugernavne og kodeord på i alt 96 gigabyte rå tekst.
“Den offentligt tilgængelige database var hverken kodeordsbeskyttet eller krypteret,” forklarede Fowler til Security Magazine. Alle med den rette internetadresse kunne frit se e-mail, kodeord og direkte link til at logge ind på kontoen.
Gmail, Facebook og Netflix fylder mest
Hovedparten af de stjålne logins hører til tjenester, de fleste danskere bruger dagligt. 48 millioner Gmail-konti, 17 millioner Facebook-konti og 6,5 millioner Instagram-konti var ifølge Security Magazine blandt de største kategorier. Dertil kom 4 millioner Yahoo-mails, 3,4 millioner Netflix-logins, 1,5 millioner Outlook-konti og 900.000 iCloud-adgange.
Også nicher med stor personlig følsomhed var med i bunken: 780.000 TikTok-logins, 420.000 konti på kryptobørsen Binance og 100.000 OnlyFans-brugere. I toppen fandt Fowler desuden adgange til myndighedsdomæner (.gov) fra flere lande, som i værste fald kan bruges til spionage eller spear-phishing mod offentlige netværk.
Data er ikke stjålet ét sted fra. Hver linje kommer fra en computer, hvor en bruger på et tidspunkt har fået infostealer-malware installeret, ofte via et falsk program, et piratdownload eller et inficeret link. Malwaren logger lydløst alt, hvad der tastes, og sender det videre.
Sådan tjekker du dine egne konti
Databasen er lukket ned, efter Fowler kontaktede hostingudbyderen, men listen med dine kodeord kan stadig cirkulere i kriminelle fora. Derfor nytter det at tjekke, om din e-mail er på en kendt læk.
Den hurtigste metode er den gratis tjeneste Have I Been Pwned, som har indekseret milliarder af lækkede logins. Du skriver din e-mailadresse ind, og siden fortæller, hvilke læk din adresse optræder i. Står du på listen, skal du skifte kodeord på den pågældende tjeneste og på alle andre steder, hvor du har brugt det samme.
Fox News’ sikkerhedskorrespondent Kurt Knutsson anbefaler desuden tre skridt oven i: stop med at genbruge kodeord på tværs af tjenester, slå to-faktor-godkendelse til på alt, hvor det kan lade sig gøre, og brug en autentificerings-app eller en fysisk nøgle frem for sms-koder. Sms kan opsnappes, mens en kode fra en app på din egen telefon er langt sværere at stjæle.
En password manager som Bitwarden eller 1Password kan generere og huske unikke kodeord til hver side, så du kun skal huske ét hovedkodeord. Det er det bedste bolværk mod, at ét læk vælter dominoerne for resten af dine konti.
Databasen voksede mens den blev lukket ned
Fowler fik ikke lukket databasen med det samme. Det tog ifølge Security Magazine knap en måned at få hostingudbyderen til at reagere, og i løbet af den periode voksede antallet af logins stadig.
“Denne opdagelse viser også, at selv cyberkriminelle ikke er immune over for databrud,” sagde Fowler til Security Magazine.
Hostingudbyderen oplyste til Fowler, at serveren blev drevet af et uafhængigt datterselskab, og ville ikke opgive, hvem der stod bag databasen. Hvem der oprindeligt drev infostealer-kampagnen, er stadig ukendt.
