Sebastian Juul
Svindlerne ringer op som “banken” eller “MitID-support” og presser dig til at godkende i MitID.
Bag de neutrale ord “bekræft sikkerhed” eller “godkend ny enhed” gemmer sig i virkeligheden en stor overførsel fra din konto eller en forhøjet beløbsgrænse. En 86-årig kvinde fra Langå blev i oktober svindlet for smykker og kontanter til en værdi af flere hundrede tusinde kroner, efter et falsk bankopkald fik hende til at udlevere kort og koder, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Den danske indsats mod falske bankopkald rammer en type kriminalitet, der er vokset hurtigt de seneste år. Center mod Økonomisk IT-Svindel kalder vishing “en kynisk form for kontaktsvindel, hvor gerningspersonen ringer og udgiver sig for at være fra fx banken, politiet, Skattestyrelsen eller et IT-supportfirma.”
Sådan kører svindlen trin for trin
Svindleren ringer uopfordret fra et manipuleret nummer, så displayet viser bankens eller en myndigheds navn. Stemmen er rolig og kompetent, bruger navne på rigtige ansatte og refererer til “mistænkelig aktivitet” eller “misbrug af dit MitID”. Derefter kommer presset: du skal handle her og nu, og du må ikke tale med andre om samtalen.
Næste skridt er “hjælpen”. Du bliver bedt om at logge på med MitID, godkende en “sikkerhedsopdatering” eller flytte pengene til en “sikker konto”. Men den godkendelse du trykker på, er i virkeligheden en overførsel ud af din konto eller en hævning af din daglige beløbsgrænse, forklarer Center mod Økonomisk IT-Svindel. I nogle sager sender svindlerne bagefter et falsk “bankbud” hjem til ofret for at hente kort og koder.
Den gyldne regel: læg på
Myndighedernes råd er kort og skarpt: “Banken, politiet eller myndighederne ringer aldrig og beder om MitID, adgangskoder eller penge,” skriver centret. Får du sådan et opkald, skal du afslutte samtalen og selv ringe til banken via et officielt nummer, som du taster manuelt ind på telefonen, aldrig via genkald eller opkaldslisten.
Østjyllands Politi gentager samme linje efter Langå-sagen: “Udlevér aldrig dine personlige oplysninger, værdigenstande, loginoplysninger eller bankkort til fremmede.” Politiet opfordrer også familier til at hjælpe ældre pårørende med at huske at “smække røret på, når en ukendt person ringer.”
Tabene fylder stadig millioner
I første halvår af 2026 registrerede bankerne 2.571 sager om netbanksvindel, et fald på 51 procent siden toppen i første halvår 2023, viser en opgørelse fra brancheforeningen Finans Danmark offentliggjort 2. oktober 2026. Ofrene blev samlet forsøgt franarret 74,7 millioner kroner, og det reelle tab endte på 38,1 millioner, cirka 16 procent lavere end halvåret før.
Vishing, hvor svindlere ringer og udgiver sig for at være bankrådgivere, er fortsat den mest udbredte form for netbanksvindel og udgør mere end halvdelen af sagerne. Faldet skyldes ifølge Finans Danmark en kombination af bankernes egne tiltag, blandt andet mere målrettet overvågning af mistænkelige transaktioner og stramme beløbsgrænser på overførsler.
Rammes du alligevel af et opkald du er i tvivl om, anbefaler Center mod Økonomisk IT-Svindel at lægge på, tale med en pårørende og ringe banken op på nummeret bag på dit kort. Mistanke om svindel kan anmeldes til politiet på 114.
