Sebastian Juul
Hver grad lavere rumtemperatur skærer cirka fem procent af varmeregningen, viser Energistyrelsens tal.
Vinteren 2026 tegner til at blive dyr for danske husstande. Sommeren lå i snit på omkring 81 øre pr. kilowatt-time før skatter og afgifter, knap 50 procent højere end sommeren 2025, og priserne stiger erfaringsmæssigt yderligere, når solproduktionen falder og fyringssæsonen begynder.
De fleste husstande kan skære mærkbart af regningen uden at skifte anlæg eller ombygge boligen. Det handler om nogle få grader på termostaten og nogle få indstillinger på varmepumpen.
Én grad lavere giver fem procent
Energistyrelsens forbrugerportal Sparenergi oplyser, at en sænkning på bare én grad i hele hjemmet trimmer varmeregningen med cirka fem procent. To grader lavere i stuen svarer altså til cirka ti procent mindre at betale for samme komfort.
Anbefalingen fra portalen er 18 til 20 grader i opholdsrum. Minimum er 18 grader, for ellers stiger risikoen for fugt og skimmelsvamp i boligen.
Om natten kan temperaturen sænkes yderligere to til tre grader, hvis anlægget kan indstilles til natsænkning. Og lukker du helt ned for varmeanlægget hen over sommeren, sparer du 3 til 5 procent af årets samlede varmeregning, oplyser portalen.
Termostaten skal stå ens på alle radiatorer
Et klassisk fejlsted er, at termostaterne står på forskellige tal rundt i hjemmet. Står køkkenet på 5 og stuen på 2, trækker den varme radiator ikke bare varmen ud af rummet, men også ud af det kolde. Varmefordelingen bliver dårlig, og det samlede forbrug stiger.
Rådet er at indstille termostaterne nogenlunde ens på de radiatorer, der skal give samme rumtemperatur, og lade anlægget om at fordele varmen. Intelligente termostater, der automatisk styrer temperaturen efter tidspunkt og mønster, giver typisk 5 til 10 procent ekstra besparelse oven i det, du selv kan opnå. Et sæt til fem radiatorer koster 1.500 til 4.000 kroner, oplyser Sparenergi.
Luftes der ud, skal det ske med gennemtræk i højst fem minutter to til tre gange om dagen, og skru helt ned for radiatoren imens. Ellers kører den for fuld kraft for at erstatte den varme, der ryger ud af vinduet.
Varmepumpen trives med lav fremløbstemperatur
Har du varmepumpe, er logikken en anden end ved et traditionelt fyr. Pumpen er mest effektiv, når den producerer vand ved så lav temperatur som muligt. Jo lavere fremløbstemperatur, jo bedre virkningsgrad, og desto mindre strøm bruger den pr. varmeenhed, der kommer ud i radiatorerne eller gulvvarmen.
Sparenergi anbefaler at starte efteråret på en fremløbstemperatur omkring 35 til 40 grader og først skrue op, når det uden for bliver koldere, tommelfingerregel: fem grader op på fremløbet for hver fem graders fald ude. Varmtvandsbeholderen holdes på 55 grader. Mere er spild, mindre risikerer bakteriedannelse.
Den indbyggede elpatron, der kobler ekstra varme på i spidsbelastning, er den dyreste del af systemet at trække på. På de fleste pumper kan den slås helt fra eller indstilles til først at koble ind under en bestemt udetemperatur. Sker det ikke, risikerer du at bruge strøm til direkte elvarme uden at vide det.
Næsten alle varmepumper har også et indbygget tænd-sluk-ur. Kører pumpen mest i de billigste timer af døgnet og mindst i de dyreste, falder elregningen yderligere, spidslast koster typisk ni gange så meget som nattestrøm, så timingen er langt fra ligegyldig.
Er du i tvivl om indstillingerne, bør du bede installatøren vise dig, hvordan du ændrer dem. Fejlindstillinger giver dårligere drift end slet ingen justering.
