Jesper Bengtson
Frankrigs Forfatningsråd har underkendt Macron-regeringens forbud mod sociale medier for børn under 15 år.
Afgørelsen faldt fredag den 14. august 2026 og betyder, at det opsigtsvækkende forbud, der ellers skulle træde i kraft ved skolestarten i september, ikke bliver til virkelighed. Rådet konkluderede, at loven greb for hårdt ind i ytrings- og kommunikationsfriheden.
I sin afgørelse nr. 2026-911 DC skriver Conseil constitutionnel, at et generelt forbud udgør en “atteinte disproportionnée à la liberté d’expression et de communication”, altså et uforholdsmæssigt indgreb i ytrings- og kommunikationsfriheden. Sagen var indbragt af 60 medlemmer af Nationalforsamlingen fra La France insoumise og socialisterne.
Loven blev endeligt vedtaget den 21. juli 2026 og skulle have gjort Frankrig til det første EU-land med et blanket-forbud mod sociale medier for børn under 15 år. Reglerne skulle efter ABC News’ oplysninger have været en del af den franske skolestart i september sammen med et forbud mod mobiltelefoner på gymnasier.
Rådet: For bredt og for indgribende
Forfatningsrådet anerkendte, at hensynet til børns tarv og forebyggelsen af skader kan retfærdiggøre begrænsninger. Men lovens konstruktion, hvor alle under 15 år blev afskåret uden hensyn til den enkeltes situation eller til den konkrete platforms risiko, blev underkendt.
Dommerne pegede desuden på et privatlivsproblem: fordi loven i praksis kræver, at alle brugere, også voksne, dokumenterer deres alder, skulle der have fulgt tydelige juridiske garantier for behandlingen af de personoplysninger, der bruges til aldersverifikation. De garantier fandtes ikke i lovteksten. Endelig manglede der en mulighed for, at forældre kunne tillade deres børn at bruge tjenesterne.
Macron vil have loven tilbage til foråret
Præsident Emmanuel Macron reagerede ved at give premierminister Sébastien Lecornu ansvaret for at skrive et nyt lovudkast, der tager rådets kritik i betragtning. Ifølge Élysée-palæet er målet at have et nyt forbud på plads i foråret 2027 og at holde sig inden for de europæiske rammer.
Den franske lov var inspireret af Australien, der i december 2025 blev det første land med et forbud mod sociale medier for børn under 16 år. Flere europæiske lande har fulgt debatten tæt, blandt andet fordi EU-Kommissionen har opfordret medlemslandene til at have systemer til aldersverifikation på plads inden 31. december 2026.
Direkte relevans for den danske debat
Diskussionen om en aldersgrænse for sociale medier er også intens i Danmark, hvor regeringen har varslet, at den vil indføre en grænse på 15 år uden den dispensationsmulighed for 13- og 14-årige, som en tidligere politisk aftale ellers indeholdt. Ansvaret ligger nu hos forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund.
Den franske afgørelse illustrerer, hvor smal juridisk sti man skal ramme. Skal et forbud holde i en europæisk retsstat, må det ifølge Conseil constitutionnel differentiere mellem tjenester og risici, give forældre reel mulighed for at give samtykke og indeholde klare garantier for de data, som aldersverifikationen kræver. Samme balance skal Danmark og andre EU-lande finde, hvis lignende initiativer skal overleve en forfatningsprøvelse.
