Emil Martesen
Endeløs scrolling gør dig ikke direkte deprimeret, viser nyt tyrkisk studie af 439 unge.
Selve scroll-vanen på TikTok, Instagram og YouTube er ikke det led, der sender unge ned i depression. Det gør et helt andet led i kæden, og det er dét, forskere fra Karabük Universitet i Tyrkiet nu peger på i et nyt studie i tidsskriftet Psychological Reports.
Studiet er offentliggjort i juli 2026 og bygger på svar fra 439 unge voksne med en gennemsnitsalder på 22 år. Over halvdelen fortalte, at de bruger mindst fem timer om dagen på sociale medier, og cirka en fjerdedel bruger syv timer eller mere.
Forskerne kaldte fænomenet for “beyin çürümesi” eller “brain rot”, altså en tilstand af kognitiv udmattelse og opsplittet opmærksomhed efter timers passiv scrolling. Men netop den udmattelse rammer ikke depressionen direkte.
Udbrændthed er det afgørende led
I stedet identificerede forskerne en kæde med udbrændthed som omdrejningspunkt. Kognitiv udmattelse fører til udbrændthed, derefter til forhøjet stress og angst, og først dér følger de depressive symptomer.
Forskerholdet beskriver forløbet som en “tabsspiral”, hvor hjernens ressourcer først drænes, før de psykiske reaktioner sætter ind. Med teamets egne ord udløste hjernetræthed ikke depression direkte, men startede en “tabsspiral”, hvor udbrændthed først tømte ressourcerne, hvorefter stress og angst steg og til sidst udløste depressive symptomer.
Ifølge en gennemgang af studiet hos det videnskabelige nyhedssite PsyPost var brain rot ikke en statistisk signifikant direkte forudsigelse af depression. Effekten løb udelukkende via mellemleddene.
Kvinder rammes hårdere undervejs
Studiet fandt tydelige forskelle mellem kønnene. Kvinder rapporterede markant højere niveauer af kognitiv udmattelse, udbrændthed, stress og angst end mænd. Alligevel endte de to køn på nogenlunde samme niveau, når det gjaldt selve depressionen.
Deltagere med stærkere følelsesregulering klarede sig bedre gennem kæden, oplyser Shafaqna i sin gennemgang af de tyrkiske resultater. Evnen til at håndtere svære følelser fungerede altså som en slags stødpude mod tabsspiralen.
Forskerne bygger analysen på to etablerede teorier: Cognitive Load Theory, som forklarer hvordan hjernens arbejdshukommelse overbelastes af hurtige skift mellem videoer, og Conservation of Resources Theory, som beskriver hvad der sker, når mentale reserver drænes hurtigere end de fyldes op.
Hvad det betyder for scroll-vanen
Skiftet i forståelse er vigtigt, fordi det peger på hvor et konkret indgreb virker. Hvis depressionen først opstår efter udbrændthed og angst, er det udbrændtheden, der skal opdages og brydes, ikke selve scrollingen alene.
Til sammenligning er der tidligere blevet dokumenteret målbare ændringer i hjernen, når hyppige brugere lægger smartphonen fra sig i længere tid, altså i den modsatte retning af det tyrkiske studie.
Forskerne bag det nye studie understreger selv en vigtig begrænsning. Data er baseret på deltagernes egne svar, indsamlet på ét enkelt tidspunkt, og kan derfor ikke bevise en egentlig årsagssammenhæng. De anbefaler langsigtede studier med objektive mål for skærmtid, før konklusionerne kan skrues fastere til.
