Jesper Bengtson
Mark Zuckerberg gik i dag til frontalangreb på OpenAI og Google med et omfattende opgør om AI-magt.
Metas topchef offentliggjorde mandag et manifest med titlen “The Future is for Everyone”, hvor han argumenterer for, at den største fare ved kunstig superintelligens ikke er teknologien selv, men at kontrollen over den samles hos en håndfuld virksomheder eller regeringer.
Manifestet er udgivet af Meta den 10. august 2026 og placerer Meta som modvægt til konkurrenter som OpenAI og Google, der ifølge Zuckerberg satser på at bygge AI til institutioner frem for til den enkelte.
“Hvis magten over superintelligens ligger hos et lille antal individer, virksomheder, regeringer eller AI’en selv, vil det naturligt føre til udfald, der er mindre gunstige for alle andre,” skriver Zuckerberg ifølge Fox Business.
Tre principper som bærer manifestet
Zuckerberg bygger sin plan på tre søjler: individuel bemyndigelse som velstandskilde, opfindelse som teknologiens primære formål og magtbalance som fundamentet for sikkerhed. Ideen er, at superintelligens skal fungere som en personlig agent hos den enkelte bruger frem for at være et værktøj, kun store organisationer har adgang til.
I manifestet afviser han også tanken om, at én stor AI kan løse alt. “Der findes ikke sådan noget som en enkelt velvillig superintelligens,” lyder det i dokumentet, hvor han i stedet peger på, at konkurrence mellem mange forskellige systemer i sig selv skaber en sundere balance.
Meta positionerer sig eksplicit som anderledes end resten af branchen. “Meta er den virksomhed, der primært fokuserer på at bygge personlig superintelligens til alle. De fleste andre laboratorier fokuserer på at bygge AI til virksomheder, regeringer eller andre institutioner,” skriver Zuckerberg.
Open source vender tilbage
Efter en periode med tavshed omkring Metas store sprogmodeller lover Zuckerberg nu, at open source-strategien fortsætter. “Meta bakker fortsat kraftigt op om open source, og vi vil snart genoptage udgivelsen af nogle open source-modeller,” skriver han i manifestet.
En central pointe hos Zuckerberg er, at politik, der forsinker amerikanske model-udgivelser, udgør en sikkerhedsrisiko, fordi udenlandske modeller så vil løbe fra amerikanerne. Argumentet vender diskussionen om AI-sikkerhed på hovedet: hvor konkurrenter som OpenAI peger på behov for tilbageholdenhed, mener Zuckerberg, at hurtig bred udbredelse er den bedste beskyttelse.
Manifestet skelner dog mellem forskellige risici. På cybersikkerhed vil Meta gerne have åben adgang, mens Zuckerberg anerkender, at biologiske risici kræver koordinering med myndigheder. Metas uafhængige bestyrelse skal ifølge planen godkende sikkerhedskriterier, før nye modeller frigives.
Milliardfond og et opgør om magt
Sammen med manifestet lancerer Meta en fond på én milliard dollar, cirka 6,8 milliarder kroner, kaldet “Future is for Everyone Fund”. Pengene skal ifølge Fox Business gå til investeringer i lokalsamfund omkring Metas datacentre.
For danske forbrugere er det principielle spørgsmål, om Metas løfte om gratis eller billige AI-værktøjer også holder, når teknologien først bliver forretningskritisk. Zuckerberg lover, at betalte versioner skal fordeles via en dynamisk auktionsmekanisme, så prisen holdes nede, men detaljerne mangler stadig.
Uenigheden mellem Meta og resten af branchen handler i sidste ende om, hvem der skal sidde med hånden på den mest kraftfulde teknologi i menneskehedens historie. Zuckerberg selv formulerer det sådan i manifestet: tidens afgørende spørgsmål er, hvem der får adgang til superintelligens.
