Jesper Bengtson
De fleste smartwatch-ejere bruger aldrig de dyre funktioner de betalte for.
Forskellen mellem et simpelt fitnessarmbånd og et fuldt smartwatch kan hurtigt løbe op i 2.500 kroner eller mere. Alligevel bruger de fleste ejere kun en håndfuld af de mange funktioner et smartwatch tilbyder.
Et Xiaomi Smart Band 9 er testet af Forbrugerrådet Tænk til 308 kroner og måler puls, søvn, skridt og sportsaktiviteter. Et Apple Watch Series 11 starter derimod ved 399 dollar (cirka 2.800 kroner) i USA. Prisforskellen er stor, men i den daglige brug er kernen næsten den samme.
Kun få funktioner bruges reelt
En opgørelse fra statistikbureauet Market.us viser en tydelig kløft mellem hvad smartwatch-ejere kan, og hvad de faktisk gør. 82 procent bruger fitness- og sundhedssporing, og 79 procent læser notifikationer på uret. Men allerede ved de mere avancerede funktioner falder tallene markant: 37 procent bruger mobilbetaling, 34 procent bruger navigation, og kun 26 procent bruger søvnsporing regelmæssigt.
Endnu mere overraskende er det at kun 8 procent har bankapps installeret. Med andre ord: de tre-fire funktioner der oftest fremhæves som smartwatch-forskellen, bliver sjældent brugt af flertallet.
Hvad et fitnessarmbånd faktisk kan
Et moderne fitnessarmbånd i den billigste ende dækker langt de fleste dagligdags behov. Engadget fremhæver Xiaomi Smart Band 9 som den bedste billige tracker og angiver op til 18 dages batterilevetid, farveskærm, 5 ATM vandtæthed og måling af puls, søvn, stress og iltmætning i blodet.
Fitbit Inspire 3, en anden populær model i den lave prisklasse, holder cirka 10 dage på én opladning ifølge samme test. Til sammenligning oplyser Apple selv at Apple Watch Series 11 holder op til 24 timer på en opladning, fordelt på 18 timers dagligt brug og seks timers søvnmåling. Apple Watch SE 3 holder 18 timer.
Skal uret på håndleddet være med om natten for at måle søvn, kræver et smartwatch altså ofte daglig opladning, mens et fitnessarmbånd kan klare en hel ferie uden lader.
Hvornår giver smartwatchet mening
Der er dog grupper for hvem prisforskellen er godt givet ud. Vil du besvare beskeder direkte fra uret, bruge betaling i butikken, høre musik uden telefonen tæt på eller bruge GPS til løb uden mobilen i lommen, står smartwatchet stærkere. Det samme gælder for brugere med behov for hjerterytme-måling (EKG) eller iltmætning i medicinsk kvalitet, hvor Apple Watch og de dyrere Garmin- og Samsung-modeller har fået godkendelser som fitnessarmbåndene mangler.
For alle andre, dem der bare vil tælle skridt, holde øje med puls og få en vibration når telefonen ringer, dækker et armbånd til under 500 kroner behovet lige så godt som et ur til over 3.000.
Wearables er blandt de hurtigst voksende gadgetkategorier i Danmark, og markedet vokser fortsat i tocifrede procenter årligt ifølge flere internationale markedsrapporter. Men netop derfor er valget vigtigt: en gave eller impulskøb i den dyre ende risikerer at ende i skuffen, hvis funktionerne aldrig bliver taget i brug.
Kort sagt: prøv at liste hvilke funktioner du reelt vil bruge hver uge, før du åbner pungen. Er det puls, skridt og søvn, kan du roligt vælge et armbånd til under 500 kroner. Er det mobilbetaling, GPS uden telefon og en app-butik på håndleddet, giver et smartwatch til 2.500 kroner ekstra mening. Falder du derimellem, er sandsynligheden stor for at du betaler for funktioner du aldrig får brugt.
