Push-notifikationer på hver eneste korttransaktion får dig til at reagere før pengene er væk.
Antallet af anmeldelser af falske sms’er nåede i juni et niveau, Rigspolitiet aldrig før har set. På bare 30 dage kom der 1.367 anmeldelser af svindelforsøg via sms til Nationalt Center for IT-kriminalitet (NCIK), mens tallet i april og maj lå på henholdsvis 445 og 394, oplyste TV 2 tidligere på måneden.
Til sammenligning modtog centret 187 anmeldelser i juni 2025. Stigningen på over 600 procent på et år bekymrer politiet, fordi de mange forsøg statistisk set også fører til flere gennemførte kortmisbrug.
“Juni nu er den måned, hvor vi har modtaget flest anmeldelser om falske sms-beskeder, siden vi begyndte at måle på det,” sagde afdelingsleder for Forebyggelse, Analyse og Digital Patruljering i NCIK, Kresten Munksgaard, til TV 2.
Slå notifikation til på alle betalinger
Den enkleste beskyttelse er en indstilling, de fleste danske banker allerede har liggende gemt i mobilbanken: push-besked ved hver eneste kortbetaling. Med den aktiveret vibrerer telefonen inden for få sekunder efter, at kortet er blevet trukket, uanset om det sker i den lokale Netto eller på en udenlandsk hjemmeside.
Fordelen er hastigheden. Får du en notifikation om et køb, du ikke selv har foretaget, kan kortet spærres straks fra samme app, ofte inden svindleren har nået at gennemføre den næste transaktion. Kriminelle tester typisk kortet af med et lille beløb først, og et større træk følger kort efter, hvis det første går uopdaget hen.
Ud over notifikationerne anbefaler Danske Bank at sænke beløbsgrænsen på selve kortet, så et misbrug ikke kan tømme kontoen på én gang. Grænsen kan justeres direkte i mobilbanken og gælder både køb og kontanthævninger.
Svindlerne skjuler sig bag kendte navne
Bølgen af sms’er i juni brugte gennemgående navne, danskerne kender og stoler på. Politiet peger på afsendere, der udgiver sig for at være parkeringsselskaberne Q-Park og Apcoa, pakkefirmaet Dao samt sundhedsappen Min Læge.
Mønstret er det samme: en kort besked om en ubetalt regning, en forsinket pakke eller en ny konsultation, altid med et link, der beder om kortoplysninger eller MitID-login. Center mod Økonomisk IT-Svindel (COIS) advarer mod overhovedet at røre linkene:
“Log aldrig ind med MitID via et link i en besked.”
I stedet skal man selv taste virksomhedens hjemmeside ind i browseren og finde oplysningerne der. Er du i tvivl om en regning, kan du ringe til firmaet på det nummer, du finder på deres officielle side.
Kortsvindel har været stigende i flere år
Selv om Danmark ligger lavt internationalt, er svindlen med betalingskort steget siden 2021. I 2023 blev der ifølge en analyse fra Danmarks Nationalbank begået kortsvindel for cirka 294 millioner kroner fordelt på omkring 232.000 transaktioner. Det gav en gennemsnitlig svindelbetaling på knap 1.300 kroner.
Analysen pegede på handel på udenlandske websteder som en af hoveddriverne, og bølgen af smishing i sommeren 2026 følger samme spor: kortoplysninger, der bliver stjålet i Danmark, ender ofte som småbeløb hos internationale netbutikker, hvor spærringen sjældent når frem i tide, medmindre kortholderen selv opdager det.
En aktiveret notifikation ændrer regnestykket. I det øjeblik et køb dukker op på skærmen, som du ikke selv har lavet, har du minutter, ikke dage, til at reagere.