Jesper Bengtson
Ny opgørelse fra EU-Kommissionen placerer Danmark i bunden af prisrangeringen.
Hver eneste liter benzin, danskerne fylder på tanken, koster nu mere end i noget andet EU-land. Prisen ligger på 16,69 kroner literen ifølge EU-Kommissionens seneste ugentlige energiprisdata, og det er en forskel på over seks kroner literen i forhold til Malta, hvor benzinen med omkring 10 kroner er billigst i unionen.
For en gennemsnitlig bilist med et forbrug på cirka 15.000 kilometer om året løber det op i tusindvis af kroner ekstra. En almindelig benzinbil ligger typisk på 6 til 7 liter per 100 kilometer, og det svarer til en årlig benzinregning i omegnen af 16.000 til 17.000 kroner. I EU-landene i den billige ende ville regningen være under 10.000 kroner.
Politisk kamp om afgifterne
Prisniveauet har udløst en politisk kamp. Dansk Folkeparti fremsatte i sommeren 2026 et borgerforslag om at sænke benzin- og dieselafgifterne til EU’s minimumsniveau. Forslaget samlede over 50.000 underskrifter og sikrede sig dermed en formel behandling i Folketinget.
Den 18. juni 2026 stod det klart, at regeringen ville stemme forslaget ned. Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M), som overtog posten den 3. juni efter Ane Halsboe-Jørgensen, meldte ud at de fire regeringspartier ikke ville støtte lavere afgifter. I stedet valgte regeringen at bruge omkring to milliarder kroner på en midlertidig forhøjelse af befordringsfradraget, som efter regeringens tal skulle komme cirka 1,1 million pendlere til gode med en gennemsnitlig lettelse på omkring 2.300 kroner.
Formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt kaldte over for Kristeligt Dagblad afvisningen for en sejr til vælgerne. “Danskerne har vundet en kæmpe sejr,” lød det fra ham, samtidig med at han fremhævede, at DF’s eget forslag efter partiets beregninger ville hjælpe over to millioner bilister, mens regeringens model kun rammer omtrent halvt så mange. DF’s plan var afsat til 3,3 milliarder kroner og skulle efter partiets tal give 2,2 millioner personbilejere gennemsnitligt 1.300 kroner tilbage i pungen.
Afgifter forklarer den danske topplacering
Årsagen til Danmarks førsteplads er ikke prisen på selve benzinen ude på verdensmarkedet, men afgiftsstrukturen. Danske bilister betaler både energiafgift, CO2-afgift og NOx-afgift på hver liter, og oven i det lægges 25 procent moms.
Til sammenligning ligger Sverige lavere på listen, blandt andet fordi den svenske stat har brugt omkring 5 milliarder kroner på benzinsubsidier for at holde pumpepriserne nede.
Den midlertidige forhøjelse af befordringsfradraget udløber ved årsskiftet, og medmindre et politisk flertal finder pengene til en forlængelse, står pendlerne tilbage med det gamle fradragsniveau, mens benzinen efter alt at dømme fortsat vil være den dyreste i unionen.
Sådan kan du selv skære udgiften ned
Der er få håndtag for den enkelte bilist at skrue på, når afgifterne er sat.
Ordentligt dæktryk, blødere acceleration og at fjerne bagagebæreren når den ikke bruges, kan alle trimme forbruget nogle procent. Mange bilister har også vænnet sig til at bruge apps, der viser aktuelle pumpepriser, og til at tanke uden for myldretiden, hvor priserne ofte er lavere.
