Jesper Bengtson
Alt du taster ind i ChatGPT kan ende hos OpenAI og i værste fald i en retssag, advarer topchef Sam Altman.
48 procent af danskerne bruger allerede generativ AI, og 9 ud af 10 af dem bruger ChatGPT, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik udgivet i august 2025. Blandt de 16-24-årige har 77 procent brugt værktøjerne inden for de seneste tre måneder.
Globalt har chatbotten passeret 900 millioner ugentlige brugere ifølge tal, OpenAI selv oplyste i februar 2026. Men de færreste tænker over, at samtalerne ikke er private på samme måde som en snak med en læge eller advokat.
Det har OpenAI-direktør Sam Altman selv slået fast. I podcasten “This Past Weekend” hos Theo Von i juli 2025 sagde han om samtaler med ChatGPT, at “der findes fortrolighed mellem læge og patient, og der findes juridisk fortrolighed. Det har vi ikke fundet ud af endnu, når man taler med ChatGPT”, refererer TechCrunch. Altman kaldte det “helt skævt” og advarede om, at samtalerne kan blive udleveret i retssager.
Her er fem typer information, sikkerhedseksperter og myndigheder fraråder at skrive til ChatGPT.
1. Adgangskoder og loginoplysninger
Adgangskoder, API-nøgler og totrinskoder hører ikke hjemme i en chatbot. Sikkerhedsfirmaet ESET placerer dem øverst på sin “red list” og skriver, at man bør behandle enhver samtale, som var den offentligt tilgængelig. Bruges gratis- eller Plus-versionen af ChatGPT, kan indholdet indgå i træningen af fremtidige modeller, medmindre man selv slår funktionen fra.
2. CPR-nummer og andre id-oplysninger
Personnumre, pasnumre og adresser er direkte identifikatorer, som gør det muligt at sammenkæde alt andet, du skriver, med din person. ESET nævner dem som konkrete eksempler på oplysninger, der aldrig bør indtastes. For danskere er CPR-nummeret særligt følsomt, fordi det låser op for alt fra bankoplysninger til sundhedsjournal.
3. Bankoplysninger og betalingskort
Kortnumre, kontooplysninger og skatteoplysninger står også på ESETs frarådningsliste. Bekymringen er ikke kun et muligt hackerangreb mod OpenAI. Det er også, at data efter et sikkerhedsbrud i marts 2023 rent faktisk lækkede: dengang blev titler fra chathistorik samt navne, e-mail, faktureringsadresser og de sidste fire cifre af betalingskort for nogle Plus-abonnenter eksponeret, og det udløste senere den italienske databeskyttelsesmyndigheds sag mod OpenAI.
4. Helbredsoplysninger
Diagnoser, medicin og symptomer er personfølsomme oplysninger efter GDPR og nyder særlig beskyttelse. Alligevel bruger mange ChatGPT som en slags digital læge. Problemet er, at samtaler med en rigtig læge er omfattet af tavshedspligt, det er samtaler med en chatbot ikke, som Altman selv understregede i podcastinterviewet.
5. Fortrolige firmadokumenter og kildekode
Kontrakter, interne rapporter, kundelister og programkode bør heller ikke ind i chatvinduet. Samsung fik en dyr lektion tilbage i 2023, da ingeniører uploadede fortrolig kildekode til ChatGPT. Elektronikkoncernen forbød derefter medarbejderne at bruge generative AI-værktøjer på firmaets enheder og netværk, med den begrundelse, at data delt med chatbots gemmes på servere, virksomheden ikke selv kontrollerer.
Også Datatilsynet har advaret om samme risiko og opfordrer arbejdspladser til at sætte klare regler for, hvordan medarbejdere bruger generativ AI, så personoplysninger ikke ender de forkerte steder. Tilsynet peger på tre skridt: organisatoriske rammer, bevidsthedskampagner og eventuelt teknisk blokering af de offentlige værktøjer.
Kort sagt: hvis du ikke ville skrive det på en offentlig opslagstavle, bør du heller ikke skrive det i ChatGPT.
