Morten Lyhne Petersen
Fartpilot er bygget til flade motorveje. På kuperet terræn arbejder systemet imod dig.
Et stort amerikansk studie fra november 2024 har målt, hvad der reelt sker, når biler kører med og uden fartpilot tændt. Konklusionen overrasker en del bilister.
Adaptiv fartpilot øger gennemsnitligt forbruget med omkring 0,26 liter pr. 100 kilometer, svarende til cirka to procents merforbrug på turen som helhed. Det viser analysen fra Argonne National Laboratory, publiceret i tidsskriftet Nature Communications. Forskerne brugte rigtige køredata fra 95 chauffører indsamlet over 14 måneder.
Tallet er ikke dramatisk, men det bryder med den udbredte forestilling om, at fartpilot altid betyder lavere forbrug.
Bakkerne er fartpilotens svaghed
Studiet fandt en målbar sammenhæng mellem højdeforskel og brændstofforbrug. For hver 100 meter, bilen stiger i højden, øger den forbruget med 0,6 liter pr. 100 kilometer. Det rammer fartpilot-bilister hårdest, fordi systemet forsøger at fastholde den valgte hastighed, uanset hvor stejlt det går opad.
En menneskelig chauffør gør instinktivt noget andet. Forskerne beskriver, hvordan bilisten typisk holder pedalen i nogenlunde samme stilling og lader farten variere lidt op og ned i takt med terrænet.
Det er den naturlige rytme, fartpiloten mangler. Den giver mere gas i stigningerne i stedet for at lade farten falde let — og udnytter ikke momentum optimalt ned ad bakke.
Nogle systemer er værre end andre
Den amerikanske bilistorganisation AAA peger på, at der er stor forskel på, hvor aggressivt forskellige fartpilot-systemer reagerer på en stigning. Nogle skifter gear tidligere og holder fuld gas længere end andre, hvilket gør forskellen på fladt og bakket terræn endnu mere markant. I bjergrigt landskab forsvinder brændstoføkonomi-fordelen helt, fordi motoren konstant skifter omdrejninger, mens gearkassen leder efter det rette gear.
Det er ikke noget, danske bilister mærker i samme grad som amerikanske, der kører over Rocky Mountains. Men den jyske motorvej E45 over Vejlefjordbroen og turen ned gennem Slesvig-Holsten er nok til, at systemet arbejder imod føreren snarere end med føreren.
Hvad skal man så gøre
På et fladt stykke motorvej er fartpilot stadig en fornuftig vane. AAA’s konklusion er, at fartpiloten i de fleste tilfælde reducerer forbruget på en nogenlunde flad vej.
Det stemmer overens med rådet fra FDM, der anbefaler at køre i højeste brugbare gear og holde en konstant hastighed — gerne ved hjælp af fartpilot. FDM peger samtidig på, at en forøgelse af hastigheden fra 110 til 130 km/t alene kan løfte forbruget med op mod 20 procent.
Den simple regel: tænd fartpiloten på det flade, og slå den fra, når terrænet begynder at bevæge sig op og ned. Med blød fod på speederen op ad bakken og momentum ned igen kører de fleste bilister bedre, end systemet kan.
På den lange sommerferietur sydpå er det måske de få procent, der skiller sig ud, når regningen gøres op ved tankstationen efter Hamborg.
