Morten Lyhne Petersen
AI-datacentre hamstrer den hukommelse, der skulle drive næste generations PlayStation.
Sony har endnu ikke besluttet hvornår eller til hvilken pris PlayStation 6 kommer i butikkerne, og hukommelseskrisen er hovedårsagen. På fredagens regnskabsbriefing den 8. maj 2026 sagde koncernchef Hiroki Totoki, at virksomheden ikke har truffet beslutningen endnu, og at hukommelsespriserne forventes at forblive meget høje langt ind i regnskabsåret 2027.
Bag bekymringen ligger et globalt kapløb om DRAM, hvor AI-virksomheder presser priserne i vejret og lægger beslag på chip-kapacitet, der traditionelt går til konsoller, pc’er og smartphones. En Bloomberg-historie fra februar i år har allerede sat 2028 eller 2029 i spil som realistiske lanceringsår, skriver det finansielle medie Sherwood News, der døber fænomenet “RAMmageddon”.
AI-fabrikkerne æder chipkapaciteten
Memory-producenterne SK Hynix, Samsung og Micron har omdirigeret en stor del af deres produktionslinjer til high-bandwidth memory og højkapacitets-DDR5 til AI-servere, hvor marginerne er højere end på almindelig forbrugerelektronik. Resultatet kan ses direkte i priserne. DDR5 64GB-moduler til servere kan ende med at koste det dobbelte ved udgangen af 2026 sammenlignet med starten af 2025, vurderer Network World med data fra Counterpoint Research.
Forskningsdirektør MS Hwang fra Counterpoint Research peger på, at den største risiko handler om avanceret hukommelse, fordi Nvidias seneste skift til LPDDR-chips gør AI-giganten til en aftager på størrelse med en stor smartphone-producent.
Spotpriserne på DDR5 er firdoblet siden september sidste år, ifølge en gennemgang fra Tom’s Hardware, der følger markedet dagligt og beskriver situationen som en AI-drevet priskrise.
En PS6 med 30 GB hukommelse på tegnebrættet
På tværs af brancheinsidere som Moore’s Law Is Dead og Kepler L2 lyder budet, at PlayStation 6 internt udvikles med en AMD Zen 6-CPU og en GPU baseret på RDNA 5-arkitekturen. Hukommelsen ventes at lande omkring 30 GB DDR7 med op til tre gange PS5’ens rasteriseringskraft. Specifikationerne tegner et stykke hardware, der teknisk set er færdigtænkt, men hvor komponenterne simpelthen ikke kan skaffes til en pris, der giver mening for en forbrugerkonsol.
Sony står ikke alene med problemet. Valve har udskudt sin kommende Steam Machine, Nvidia springer over et nyt gaming-grafikkort i 2026, og Nintendo overvejer at hæve prisen på Switch 2, fordi de samme hukommelseskomponenter er blevet markant dyrere.
Den nuværende generation skal holde længere end planlagt
Totoki åbnede også døren på klem for en grundlæggende anden strategi. Sony vil overveje forskellige simuleringer, herunder ændringer i forretningsmodellen, før den endelige lancering besluttes.
PlayStation 5 har solgt 93,7 millioner enheder siden lanceringen i 2020, men salget i fjerde kvartal landede på 1,5 millioner konsoller, hvilket er bagud i forhold til samme periode for PS4. Tallene gør hardware-overgangen endnu mere kompliceret, fordi Sony skal holde liv i interessen for den eksisterende generation langt længere end oprindeligt planlagt.
Den udfordring er også relevant for dansk spiludvikling. Det københavnske studio IO Interactive lancerer Bond-spillet 007 First Light den 27. maj på PS5, Xbox Series X/S og Switch 2, og det er netop færdigudviklet. Bliver PS6 udskudt til 2028 eller 2029, skal store dele af branchens ambitioner stadig presses ned i den nuværende konsols rammer i flere år endnu. For danske spillere betyder det, at PS5 ender med at blive den længstlevende generation siden PlayStation 2.
