Den kinesiske AI-virksomhed Zhipu har trænet en sprogmodel i Claude-klassen udelukkende på Huawei-chips.
Modellen hedder GLM-5 og blev frigivet i februar 2026 med 744 milliarder parametre. Den blev trænet på cirka 100.000 Huawei Ascend 910B-processorer, uden ét eneste stykke amerikansk silicium i træningsstakken. For et selskab, som USA satte på sin handelsblokliste i januar 2025, er det en demonstration af, at eksportrestriktionerne ikke længere låser Kina ude af AI-forkanten.
Zhipu var blandt 27 selskaber, som USA’s handelsministerium tilføjede til Entity List den 16. januar 2025. Begrundelsen var, at virksomheden ifølge ministeriet understøttede Beijings militære fremmarch. Sortlisten skar Zhipu af fra Nvidias top-acceleratorer som H100, der hidtil havde været industristandard for træning af store sprogmodeller.
En model bygget på sanktionerede chips
Et år senere lancerede Zhipu først billedmodellen GLM-Image på Huaweis Atlas 800T A2-servere med MindSpore-frameworket. Det var første gang, et kinesisk firma trænede en multimodal model i frontlinjen udelukkende på indenlandsk hardware.
Med GLM-5 i februar 2026 voksede ambitionen til en fuld konkurrent på sprogsiden. Modellen er en mixture-of-experts-arkitektur med 256 eksperter, hvoraf otte er aktive ad gangen, og den blev trænet på 28,5 billioner tokens på 100.000 Huawei Ascend 910B-chips. På SWE-bench Verified, en standardtest for kodningsevner, scorer GLM-5 77,8 procent, mens Claude Opus 4.5 ligger på 80,9 procent. Forskellen er marginal — men Claude er stadig foran.
Zhipu udgav vægtene under en MIT-licens, hvilket betyder, at modellen frit kan downloades, modificeres og bruges kommercielt. Selskabets egen begrundelse fra GLM-Image-lanceringen lød: “Vi håber, dette kan tjene som en værdifuld reference for branchen, der udforsker potentialet i indenlandsk regnekraft”.
NVIDIA-spørgsmålet
Forløbet underminerer den centrale antagelse bag de amerikanske eksportkontroller, nemlig at adgang til Nvidias topchips var en flaskehals, Kina ikke kunne komme udenom. Markedet har reageret. Da Reuters i april 2025 rapporterede, at Huawei var klar med en ny Ascend 910D-chip rettet mod den kinesiske AI-industri, faldt Nvidia-aktien godt to procent på én handelsdag. Analytiker Gil Luria fra DA Davidson vurderede dengang, at op mod 40 procent af Nvidias omsætning kommer fra det kinesiske marked, dels gennem direkte salg, dels gennem smugleri.
Huawei har siden bekræftet, at Ascend-serien skal udfordre Nvidia, og Zhipu og andre kinesiske aktører køber chippene i langt større antal end de Nvidia-allokeringer, eksportreglerne nogensinde har tilladt.
Europas dilemma
For europæiske brugere rejser GLM-5 et andet spørgsmål. Modellen er åbent licenseret og kan køres på europæiske servere, hvilket gør den umiddelbart attraktiv for virksomheder, der vil undgå både amerikansk og kinesisk skyafhængighed. Men i en analyse fra januar 2026 advarer Centrum für Europäische Politik (cep) om, at åbenhed ikke i sig selv er en sikkerhedsgaranti. “Store sprogmodeller kan udstyres med bagdøre, der ikke kan fjernes, selv gennem intensive sikkerhedstræningsprocedurer”, skriver forfatteren Anselm Küsters med henvisning til AI-sikkerhedsforskning. Han peger blandt andet på såkaldte “sleeper agents”, der kan ligge skjult i en model i årevis og først aktiveres af et bestemt input.
cep-analysen anbefaler, at EU prioriterer europæiske open source-alternativer, og fremhæver franske Mistral som det mest udviklede bud. Spørgsmålet for europæiske virksomheder, der allerede tester GLM-5, er, om en model i Claude-klassen, der er gratis og kan revideres, er attraktiv nok til at retfærdiggøre den ekstra audit-arbejdsbyrde, sikkerhedsbekymringerne kræver.
Imens arbejder Zhipu videre. En opdateret version, GLM-5.1, blev frigivet i foråret 2026 og er ifølge selskabet konkurrencedygtig med Claude Opus 4.6 på kodningsopgaver, fortsat uden en eneste Nvidia-chip i træningsstakken.