Morten Lyhne Petersen
Starship V3 får sin jomfrurejse tirsdag aften lokal Texas-tid, og det sker uden den Mars-mission, der var målet for hele opbygningen.
Vinduet for opsendelsen åbner tirsdag den 19. maj klokken 18.30 EDT fra Starbase i det sydlige Texas. Det er onsdag den 20. maj klokken 00.30 dansk tid, hvor danske rumentusiaster kan følge livestreamen, oplyser Spaceflight Now.
Det er den tolvte samlede flyvning for Starship-systemet, men den første for den nye V3-version. Det er også første gang, SpaceX bruger den nye Launch Pad 2 fra Starbase.
Tre gange større nyttelast end forgængeren
Starship V3 markerer det største spring i raketsystemets historie. Den kan løfte mere end 100 ton til lavt jordkredsløb i den genbrugelige konfiguration, mod cirka 35 ton på den foregående V2, skriver fagsitet New Space Tracker. Det er næsten en tredobling af kapaciteten.
Boosterens samlede skub overstiger 9.200 ton-kraft, mod omkring 7.400 ton-kraft på den tidligere version. Det placerer Super Heavy som den kraftigste raketbooster, der nogensinde har lettet fra Jorden.
Den voksende kapacitet skyldes ikke mindst en ny generation af Raptor-motorer. Raptor 3 i havniveau-versionen leverer nu 250 ton-kraft, op fra 230 ton-kraft på Raptor 2. Vakuum-varianten yder 275 ton-kraft mod tidligere 258 ton-kraft, og samtidig er motoren blevet lettere, fra 1.630 til 1.525 kilo, ifølge tekniske detaljer hos Teslarati.
Færre gitterfinner, men hver er kraftigere
Super Heavy-boosteren har fået flere synlige ændringer. Antallet af gitterfinner er reduceret fra fire til tre, men hver enkelt er 50 procent større og strukturelt forstærket. Hot staging, hvor andet trin tænder motorerne mens det stadig sidder på boosteren, sker nu direkte mod en integreret skjold-konstruktion, så det tidligere kasserbare mellemstykke er fjernet.
Selve Starship-fartøjet har gennemgået et grundlæggende redesign af fremdriftssystemet, med større brændstoftanke og fire dokkings-stik, der gør det muligt at overføre brændstof mellem to fartøjer i rummet. Det sidste er en forudsætning for senere månelandinger og missioner videre ud i solsystemet.
Tirsdag aften skal hverken booster eller fartøj fanges af tårnet. Booster 19 vil lave en kontrolleret nedstigning i Den Mexicanske Golf cirka syv minutter efter opsendelsen, mens Ship 39 sigter efter en nedstigning i Det Indiske Ocean lidt over en time inde i flyvningen. Undervejs sættes 22 attrap-Starlink-satellitter ud som test af udsætnings-mekanismen.
Mars-rejsen er udskudt med årevis
Den nye raket skulle oprindeligt have båret den første ubemandede Starship-mission til Mars i opsendelsesvinduet i slutningen af 2026. Den plan eksisterer ikke længere.
Den 9. februar 2026 meddelte Elon Musk, at SpaceX nu prioriterer Månen frem for Mars. Musk har erklæret, at man “vil stræbe efter at bygge en Mars-by og begynde på det om cirka 5 til 7 år”, oplyser nyhedsbureauet AFP gengivet af Phys.org.
Begrundelsen er praktisk. “Vi kan potentielt opnå det på under 10 år, hvorimod Mars vil tage 20 år eller mere”, sagde Musk om en selvopretholdende koloni på Månen. Han pegede også på, at Mars-vinduerne kun opstår hver 26. måned, hvor planeterne står rigtigt i forhold til hinanden, mens en månerejse kan iværksættes hver tiende dag.
SpaceX sigter nu mod en ubemandet demonstrations-landing på Månen så tidligt som marts 2027. Tirsdagens opsendelse er stadig springbrættet, blot mod en anden destination end den, Musk har lovet i over et årti.
