Trend DK
Forside Nyheder Stjal hele Spotifys bibliotek: Website idømt enorm bøde

Stjal hele Spotifys bibliotek: Website idømt enorm bøde

Stjal hele Spotifys bibliotek: Website idømt enorm bøde
Shutterstock

Et kendt website kopierede næsten hele musiktjenestens katalog, og er nu blevet idømt en enorm bøde.

En amerikansk domstol har givet Spotify medhold i en sag om omfattende brud på ophavsretten og har idømt en bøde på 322 millioner dollar. Det skriver Bright.

Sagen handler om websitet Anna’s Archive, som i slutningen af 2025 oplyste, at de havde formået at kopiere næsten hele Spotifys musikbibliotek.

Bagmændene argumenterede for, at kopieringen blev foretaget med henblik på at sikre bevarelsen af musik, men det er nu blevet afvist dommer Jed S. Rakoff.

Ifølge dommen skal 300 millioner dollar gå direkte til Spotify, mens de resterende 22,2 millioner dollar tilfalder de pladeselskaber, der deltog i søgsmålet.

Retten fandt ikke argumentet om bevarelse af musikken overbevisende og vurderede i stedet, at der var tale om en ulovlig kopiering i stor skala.

Selvom bøden er blandt de største af sin slags, er det uklart, om pengene nogensinde bliver betalt. Anna’s Archive drives nemlig helt anonymt, hvilket gør det vanskeligt at identificere de ansvarlige bag tjenesten og lækket.

Tidligere forsøg på at lukke siden har da også haft en meget begrænset effekt.

Både myndigheder og rettighedshavere har flere gange forsøgt at blokere domæner tilknyttet Anna’s Archive, men siden er gentagne gange dukket op igen under nye adresser.

Sagen vidner derfor også klart og tydeligt om de udfordringer, som digitale platforme og rettighedshavere står over for i kampen mod ulovlig distribution af indhold på nettet.

Samtidig viser den, hvor svært det kan være at håndhæve domme mod anonyme aktører på internettet.

Ads by MGDK