Noah Romsdal Hallundbæk Sørensen
En bølge af falske SMS’er skyller ind over Tjekkiet.
En ny bølge af vildledende beskeder spreder sig hurtigt blandt mobilbrugere. Beskederne ser officielle ud og spiller på både håb og frygt.
Eksperter advarer om, at metoderne bliver stadig mere avancerede, og at især ældre er i farezonen.
Det skriver centrum.cz
Nye digitale fælder
Falske SMS-beskeder, også kendt som smishing, er blevet sværere at gennemskue.
Teksterne er ofte korrekt formuleret og kan virke både personlige og presserende.
Afsenderne forsøger at lokke modtagerne til at udlevere følsomme oplysninger eller klikke på links.
Ifølge eksperter er faren især, at beskederne udnytter sociale manipulationsteknikker.
De spiller på nysgerrighed, frygt for sanktioner eller udsigten til økonomisk gevinst.
Angribere kan få beskederne til at fremstå som sendt fra velkendte institutioner.
Ved hjælp af såkaldt spoofing kan telefonen vise et legitimt navn, som for eksempel postvæsenet, banker eller statslige myndigheder.
Ældre i fokus
Let adgang til information på nettet gør det muligt at målrette beskeder mod bestemte grupper.
Ifølge specialister er godtroende ældre blandt de mest udsatte modtagere.
Samtidig bliver svindel ikke mindre udbredt.
Den tjekkiske telekommunikationsmyndighed oplyser i sin overvågningsrapport, at klassisk spoofing er let faldende, men at svindlerne hurtigt tilpasser sig nye metoder.
I stedet benytter de nu anonyme taletidskort eller beskedtjenester som WhatsApp. Psykologisk pres er fortsat et centralt redskab i angrebene.
Kendte svindelmetoder
En af de mest udbredte beskedtyper handler om påståede restancer på energi eller skat. Her bruges officielle logoer og formuleringer som “sidste varsel før inddrivelse”.
En anden metode er falske trafikbøder.
Transportministeriet har tidligere advaret om SMS’er, der leder til hjemmesider, som ligner den officielle transportportal og kræver øjeblikkelig betaling med betalingskort.
Bankrelaterede beskeder er også almindelige.
De udgiver sig for at advare om kontospærringer eller mistænkelige transaktioner og lokker modtageren til at logge ind på en falsk netbank.
Sådan beskytter du dig
Spoofing betyder, at falske beskeder kan dukke op i samme samtaletråd som ægte beskeder fra for eksempel en bank. Det gør dem ekstra troværdige.
Hvis du modtager en mistænkelig SMS, bør du aldrig klikke på links. Find i stedet institutionens officielle kontaktoplysninger og tag direkte kontakt.
Del aldrig personlige oplysninger via SMS, og udfyld ikke formularer fra ukendte links.
Har du allerede gjort det, bør du straks kontakte din bank og anmelde sagen til politiet.
