Går du og venter på den nye MacBook Pro med touchskærm, så kan du glæde dig over, at den komme tidligere end ventet.
Lige nu læser andre
Der har længe floreret rygter om, at Apple har i sinde at opgradere sin MacBook Pro-serie med OLED-skærme i en ikke alt for fjern fremtid, og nu ser det ud til, at de opgraderede modeller kan ende med at dukke op tidligere, end man hidtil har regnet med.
Ifølge den velkendte leaker Yeux1122 (via TechRadar) er Samsung nu begyndt masseproduktion af sine nyeste OLED-paneler i 8.6-generationen – og Apples OLED-udstyrede MacBook Pros nævnes som de første, der kan få glæde af dem.
Panelerne var ellers først forventet at nå masseproduktion i andet kvartal af 2026 (april, maj eller juni), og derfor kan det tyde på, at selve computeren kan blive lanceret tidligere end forventet – muligvis allerede senere i år.
Tidligere forudsigelser pegede på et lanceringstidspunkt omkring slutningen af 2026, men hvis tidsplanen rykkes frem, kan der måske være mulighed for en præsentation omkring september eller oktober. Det er dog fortsat meget spekulativt på nuværende tidspunkt.
Ud over OLED-teknologien, som i teorien giver en bedre visuel oplevelse end de LCD-skærme, der i dag bruges i MacBooks, med dybere sortniveauer og fremragende kontrast, vil disse paneler også understøtte touch-input.
Læs også
Hvorvidt en MacBook med touchskærm er noget, der har interesse, vil variere fra bruger til bruger. Det står dog klart, at det vil udviske grænserne mellem MacBooks og iPads yderligere, hvis begge enheder kan betjenes via berøring – og måske også med Apple Pencil.
Hvis tidligere rygter holder stik, vil det dog kun være de mest avancerede MacBook Pro-modeller, der får OLED-opgraderingen. Det ser nemlig kun ud til at gælde dem med de endnu ikke annoncerede M6 Pro- og M6 Max-chips. De billigere varianter forventes fortsat at benytte den nuværende skærmteknologi.
Inden M6-revolutionen begynder, ventes der stadig at være plads til lanceringer af MacBook Pros med M5 Pro- og M5 Max-chips, der muligvis kan blive lanceret allerede denne eller næste måned.
Det vil naturligvis ske som en forlængelse af de opdaterede M5-baserede Apple-computere, der blev lanceret sidste år.