Mikkel Christensen
Kampen om seernes opmærksomhed intensiveres markant i de kommende år. Ifølge nye tal står verdens største streamingtjenester samlet set til at bruge omkring 100 milliarder dollar på nyt indhold i 2026.
Kampen om seernes opmærksomhed intensiveres markant i de kommende år. Ifølge nye tal står verdens største streamingtjenester samlet set til at bruge omkring 100 milliarder dollar på nyt indhold i 2026. Investeringerne understreger, hvor hård konkurrencen er blevet i et marked, hvor abonnenterne er mere prisbevidste og selektive end tidligere.
Udviklingen viser samtidig, at streaming ikke længere blot handler om volumen, men om strategiske satsninger, der kan fastholde og tiltrække brugere i et presset marked.
Indholdsbudgetter når nye højder
De massive investeringer dækker over alt fra store internationale serier og film til lokale produktioner målrettet specifikke markeder. Streaminggiganter som Netflix, Disney og Amazon prioriterer fortsat originalt indhold højt, da eksklusive titler er afgørende for at skille sig ud fra konkurrenterne.
Ifølge analysen er det især serier, der sluger en stor del af budgetterne. Serien som format har vist sig at være mere effektiv til at fastholde seere over længere tid sammenlignet med enkeltstående film, hvilket gør dem særligt attraktive i abonnementsøkonomien.
Samtidig er sportsrettigheder og liveindhold også begyndt at fylde mere i budgetterne, da de kan skabe faste seervaner og mindske risikoen for opsigelser.
Et marked under pres
Selvom investeringerne vokser, er streamingmarkedet langt fra problemfrit. Flere tjenester oplever stigende produktionsomkostninger, samtidig med at væksten i antallet af abonnenter er aftaget i mange vestlige lande.
Det har ført til prisstigninger, reklamebaserede abonnementer og en større fokus på rentabilitet frem for hurtig ekspansion. De høje indholdsbudgetter er derfor også forbundet med en risiko, hvis satsningerne ikke rammer publikum.
Flere tjenester forsøger nu at balancere mellem store prestigeprojekter og billigere produktioner for at sprede risikoen og optimere afkastet.
Hvad betyder det for seerne?
For seerne kan udviklingen betyde et endnu større udbud af serier og film, men også øget fragmentering. Indholdet spredes på flere platforme, og det kan blive dyrere at få adgang til alt det, man gerne vil se.
Samtidig kan konkurrencen føre til højere kvalitet, da tjenesterne presses til at levere stærkere fortællinger og mere ambitiøse produktioner. Spørgsmålet er, om publikum i længden vil betale prisen – eller om markedet nærmer sig et mætningspunkt, hvor kun de stærkeste aktører overlever.
kilder: Mezha.ua
