Trend DK
Forside Mobil Nyt læk: Ny Samsung-telefon får klar opgradering på ét punkt

Nyt læk: Ny Samsung-telefon får klar opgradering på ét punkt

Samsung,store
Mareks Perkons / Shutterstock.com

Samsung er godt i gang med at udvikle deres Galaxy Z Fold 8, der især på ét punkt vil få en klar opgradering.

Lige nu læser andre

Selvom Samsung endnu ikke har specificeret en udgivelsesdato for Galaxy Z Fold 8, tyder deres produktcyklus på, at den sandsynligvis ikke får en officiel lancering af før midten af næste år.

Selvom der endnu ikke er kommet noget konkret frem om udgivelsesdatoen, er rygter om specifikationerne allerede begyndt at dukke op – endda kun et par måneder efter lanceringen af Galaxy Z Fold 7.

For nylig dukkede endnu et læk op, og denne gang handler det om et af de vigtigste komponenter i en smartphone: kameraet. Det nyeste læk afslører nemlig de første store detaljer om kameraerne i Galaxy Z Fold 8.

Derudover hævder lækket også at have information om kameraerne i en anden kommende Samsung-foldbar med kodenavnet H8. Det skriver mediet Android Police.

Det seneste læk kommer fra den troværdige hollandske hjemmeside GalaxyClub. Ifølge rapporten vil den nye Galaxy Z Fold 8, der har kodenavnet Q8, blive udstyret med et 200 MP-hovedkamera – det samme som i den nuværende Galaxy Z Fold 7.

Læs også

Z Fold 8 rygtes desuden at blive forsynet med et 50 MP-ultravidvinkelkamera, og hvis det holder stik, vil det være et massivt spring fra den nuværende generations 12 MP-sensor.

Hvis lækket er korrekt, vil telefoto-kameraet blive opgraderet fra 10 MP med 3x optisk zoom i Galaxy Z Fold 7 til et 12 MP 3x-kamera i den formodede Z Fold 8. 

Selfiekameraet vil dog forblive det samme 10 MP-kamera som på årets Z Fold 7, ifølge lækket. 10 MP-kameraet vil naturligvis være tilgængeligt på begge skærme, ligesom på tidligere Galaxy Z Fold-modeller.

Tiden vil vise, hvordan disse ændringer vil forbedre kameraets ydeevne i virkeligheden, men hvis lækket omkring ultravidvinkellinsen er korrekt, bør brugerne kunne tage billeder med flere detaljer og bedre makroegenskaber.

Ydelsen vil dog også afhænge af, hvor godt Samsung formår at finjustere linserne, lyder det fra Android Police.

Læs også

Derudover rapporterer GalaxyClub også om en anden foldbar Samsung-telefon med kodenavnet H8, som får det samme 50 MP-ultravidvinkelkamera, der forventes i Z Fold 8. Der er dog ikke afsløret yderligere detaljer om denne foldbare enhed.

Hvad afslørede tidligere læk?

Ifølge tidligere læk vil den formodede Galaxy Z Fold 8 også blive udstyret med et større batteri end Z Fold 7’s 4.400 mAh-batteri og inkludere en S Pen-stylus. Der går også rygter om, at Samsung vil optimere den interne arkitektur i Galaxy Z Fold 8 for at forbedre opladningshastigheden til 45W.

Der kommer naturligvis flere detaljer om specifikationerne, når vi nærmer os den officielle lancering, som sandsynligvis ikke finder sted før juli 2026.

Ads by MGDK