Der er en klar nummer ét.
Lige nu læser andre
Samsung har længe været verdens største smartphoneproducent, når man har mål på antal solgte mobiltelefoner.
Den æra er dog forbi.
Apple satte sig nemlig tungt på tronen af mobilmarkedet i tredje kvartal 2025.
Nye tal fra analysehuset Counterpoint Research viser, at iPhone 16 var verdens mest solgte smartphone i perioden, selvom iPhone 17-serien allerede var på gaden.
iPhone 16 nåede en global markedsandel på fire procent og endte øverst for tredje kvartal i træk.
Læs også
Normalt betyder efterårets nye iPhone-lanceringer et tydeligt dyk for den foregående generation, men iPhone 16 stod imod. Pro-modellerne blev til gengæld ramt hårdere, fordi flere købere valgte at hoppe direkte på iPhone 17.
Samsung fylder lige så meget som Apple i top 10, men med en anden strategi. Det er ikke de dyreste flagskibe, der driver salget, men Galaxy A-serien.
Galaxy A16 5G blev kvartalets mest solgte Android-telefon og overhalede både sidste års model og en 4G-udgave i samme familie.
Salget af Galaxy A36 og Galaxy A56 tog også fart, blandt andet fordi funktioner, der tidligere var forbeholdt topmodeller, nu drypper ned i mellemklassen.
Bedre softwarestøtte og hurtigere opladning hjælper også, når kunderne sammenligner pris og værdi.
Læs også
I vækstmarkeder som Latinamerika, Mellemøsten og Afrika spiller 4G stadig en stor rolle.
Galaxy A16 4G og Galaxy A06 er de eneste ikke-5G-modeller på listen, og mere end halvdelen af deres salg ligger netop i de regioner.
Samtidig bliver mellemklassen mere kampklar kvartal for kvartal, blandt andet fordi nye AI-funktioner dukker op i billigere mobiler.
Resultatet er et marked, hvor toppen er Apple-land, mens Samsung fylder de resterende pladser ud.
Top 10 over bedst sælgende smartphones globalt i 3. kvartal 2025
Læs også
- iPhone 16
- iPhone 16 Pro
- iPhone 16 Pro Max
- iPhone 16 Plus
- Samsung Galaxy A16 5G
- Samsung Galaxy A06
- Samsung Galaxy A36
- Samsung Galaxy A56
- Samsung Galaxy A16 4G
- iPhone 17 Pro Max