Nicolai Busekist
AI bliver hyldet af entusiaster over hele verden som ‘fremtiden’, men kunstig intelligens bringer mange risici og farer med sig.
Der findes potentielt positive anvendelser af teknologien – især inden for medicin, hvor AI kan hjælpe læger med at diagnosticere og behandle patienter.
AI kan potentielt opdage symptomer tidligere, så sygdomme som kræft kan fanges, før det er for sent. Desuden kan teknologien måske bruges til at vurdere en patients risiko for f.eks. kræft eller hjertesygdom og hjælpe med at forebygge.
Desværre handler størstedelen af samtalen om AI om den generative type – programmer, der skaber virale videoer eller billeder, snarere end praktiske løsninger. Men AI medfører alvorlige fysiske og sociale risici. Her er syv af de største ifølge Unilad.
Job
Den mest omtalte konsekvens er, at AI kan erstatte mange arbejdspladser. I teorien kunne teknologi frigøre mennesker fra meningsløst arbejde og give mulighed for mere tilfredsstillende liv.
Men i virkeligheden lever de fleste i et samfund, hvor valget står mellem arbejde eller fattigdom. Hvis man fjerner menneskers job uden at tilbyde en ny måde at overleve på, skaber det store problemer.
Miljø
Verden står allerede på kanten af en klimakatastrofe, og de enorme energi- og vandkrav fra AI-datacentre forværrer presset. Disse centre kan desuden forurene deres omgivelser med giftige stoffer.
AI bruger enorme mængder elektricitet, hvilket øger behovet for energiproduktion, der stadig i høj grad baseres på fossile brændsler. Nogle hævder, at AI kan bruges til at bekæmpe klimaforandringer, men dets forurening og energiforbrug er et nutidigt problem – og de teoretiske fordele ligger langt ude i fremtiden.
Misinformation
Sociale medier har allerede skabt en æra af misinformation, men AI-genererede billeder og videoer gør det næsten umuligt at stole på noget online uden sikre kilder. Derudover kan chatbots finde på falske oplysninger eller endda opfordre til voldelige handlinger.
AI kan desuden forstærke ekstreme eller vanvittige holdninger og skabe falske videoer af rigtige mennesker i kompromitterende situationer.
Når nogen først er fanget i et AI-ekkokammer, kan de afvise selv veldokumenteret information. Resultatet er ikke blot misinformation – det truer selve virkelighedsopfattelsen.
Tyveri af ophavsret
AI kan skabe videoer og billeder som ‘hvad nu hvis Jon Snow mødte Darth Vader’, men den skaber ikke indholdet selv. Systemet bruger rigtige værker som reference uden at give kunstnerne æren.
Mange kunstnere mener, at processen – at øve, male eller skrive – er kunsten, og ikke slutproduktet. AI stjæler ikke blot værkerne, men også selve den kreative proces.
Overvågning
Overvågning er ikke nyt. Hele teknologibranchen, hvilket omfatter alt lige fra Google til Meta og Amazon, bygger på at indsamle og sælge data. Der tales endda om såkaldte ‘overvågningskapitalisme’.
AI gør dette endnu mere skræmmende, da mængden og detaljegraden af data, der kan indsamles, vokser eksplosivt. Det omfatter pludselig alt fra samtaler med chatbots til registrering af øjenbevægelser for at sikre, at du ser en reklame færdig.
Våbenindustri
Som med enhver ny teknologi finder nogen altid en måde at bruge den som våben. AI kan anvendes i droner, maskingeværer og cyberangreb, og potentialet er dybt foruroligende. Udviklingen af sådanne våben øger risikoen for misbrug og uforudsete konsekvenser.
Når AI vender sig mod os
Til sidst er der den komplette science fiction-skræk – frygten for, at AI bliver selvbevidst og fjendtlig. Film som Terminator, The Matrix og 2001: A Space Odyssey har længe advaret mod at give maskiner bevidsthed.
Alligevel ignorerer mange teknologiske pionerer disse advarsler. Risikoen for, at AI en dag handler uafhængigt af mennesket, er reel – og det kræver beskyttelsesforanstaltninger, før det er for sent.
