Jesper Bengtson
Ét apparat er ‘værre’ end de andre.
De fleste af os tænder gladeligt for køkkenmaskinerne uden at tænke nærmere over det.
Vi steger, bager, varmer og koger, som om strømmen nærmest er uendelig.
Det er først, når elregningen tikker ind, at man måske overvejer, hvad der egentlig sluger mest strøm i hjemmet.
Hverdagens apparater gør livet lettere, men de kan også være nogle skjulte energityve.
For selvom de fleste har fået øjnene op for, at tørretumbleren koster på kontoen, så gemmer der sig andre overraskelser i stikkontakten.
Særligt ét køkkenapparat viser sig at være en langt større strømsluger, end mange regner med.
Sådan skriver det finske medie Ppvak.
Kogepladen løber med strømmen
Ifølge data fra Bolius bruger en gennemsnitlig husholdning omkring 4.500 kilowatt-timer (kWh) om året.
Størstedelen går til de store hvidevare, herunder køleskab, vaskemaskine og opvasker, men i køkkenet gemmer sig en særlig strømkæmpe.
Kogepladen.
Ved fuld styrke kan en keramisk eller induktionskogeplade trække op mod 6.500 watt i timen.
Til sammenligning bruger en ovn eller et varmeapparat typisk mellem 2.000 og 3.000 watt.
Med andre ord kan kogepladen hurtigt blive en dyr fornøjelse.
Små justeringer gør forskellen
Ifølge Forsyningstilsynet koster en gennemsnitlig kWh i dag omkring 290 øre inklusive afgifter og moms.
Hvis man dagligt koger med fuld effekt i en time, svarer det til et årligt forbrug på omkring 2372 kWh – altså næsten 6.900 kroner.
Det er dog et worst-case-scenarie. De fleste bruger sjældent alle blus samtidig, og ved almindelig madlavning ser regningen noget mere venlig ud.
Derudover spiller teknologien en rolle. Induktionskogeplader udnytter op mod 99 procent af energien, mens keramiske modeller kun rammer cirka 63 procent. Resten forsvinder som varme i køkkenet.
Så pointen er klar. Kogepladen er ikke en fjende, men det betaler sig at skrue lidt ned og bruge den med omtanke.
