Mikkel Christensen
De kalder det digitalt fremskridt – men datacentrene sluger Danmarks grønne strøm. Spørgsmålet er, hvem der egentlig får lyset til at brænde.
Grøn strøm med sort samvittighed
Danmark har bygget sin grønne identitet på vindmøller og bæredygtig energi. Men en stigende del af strømmen går ikke til danskerne – den forsvinder ind i gigantiske datacentre, der driver verdens digitale maskiner.
Techgiganterne flytter ind
Google, Meta og Microsoft har etableret enorme serverhaller i Danmark. De lover grøn energi og arbejdspladser, men eksperter kalder det en myte – datacentrene skaber få jobs, men sluger strøm som hele byer.
AI sluger elnettet
Kunstig intelligens kræver enorm regnekraft. Hver gang ChatGPT eller andre AI-systemer træner, kører tusindvis af servere på fuld kraft. Danmark bliver en energikilde for globale algoritmer, ikke for danskerne selv.
Lokale kommuner presses
Datacentrene lægger pres på elnettet og kræver nye kabler, transformatorer og infrastruktur. Det betyder højere udgifter for lokalsamfundene – og i nogle tilfælde højere elpriser.
Grøn strøm – på papiret
Techgiganterne køber grønne certifikater, men strømmen, de bruger, er ofte den samme som alle andres. Kritikerne kalder det “strømgrønvaskning” – et digitalt klimasnyd forklædt som bæredygtighed.
Politisk dilemma
Regeringen vil tiltrække flere datacentre for at styrke Danmarks tech-profil, men samtidig truer de klimamålene. Hver ny serverhal spiser en større del af det grønne eloverskud.
Energisikkerhed under pres
Når AI og cloud-tjenester får forrang, risikerer private forbrugere og virksomheder at stå uden strøm i spidsbelastninger. Danmark mister kontrol over sin egen energiforsyning.
Fremtidens digitale kraftværk
Datacentrene er blevet det nye industriprojekt – men hvem gav egentlig lov til, at Danmark skulle levere strømmen til Silicon Valley? Det grønne eventyr er måske ikke så grønt, som vi troede.
