Trend DK
Forside Biler Ny elbil kommer til Danmark 17. november: Koster under 200.000

Ny elbil kommer til Danmark 17. november: Koster under 200.000

Ny elbil kommer til Danmark 17. november: Koster under 200.000
Wismo Group

En ny elbil kommer på markedet inden længe.

Lige nu læser andre

Elbilen er kommet for at blive.

De elektriske køretøjer fortsætter med at brede sig på de danske veje, og intet tyder på, at udviklingen stopper.

Så sent som i går, da finansloven for 2026 blev præsenteret, blev den afgift, der skulle have ramt elbiler ved årsskiftet, aflyst.

Det betyder, at danskerne fortsat kan købe elbiler til uden den planlagte afgift, når vi træder ind i 2026.

Samtidig bliver der hele tiden præsenteret nye modeller, og et kinesisk bilmærke stjæler nu overskrifter.

Under 200.000 kroner

Læs også

Leapmotor B10 er skabt til hverdagens behov.

Den tilbyder et bagagerum på 525 liter og bagsædet byder på ekstraordinært god benplads og komfort, perfekt til både børn og voksne på længere ture.

Panoramaglastaget giver et lyst og åbent kabinemiljø, mens det brugervenlige infotainmentsystem gør det nemt at styre funktioner som navigation, online integreret musiktjenester som Spotify, klimaanlæg via en 14,6” skærm med dansk brugerflade.

Med det rummelige bagsæde og høj komfort får passagererne næsten fornemmelsen af at sidde på første klasse.

Bilen tilbydes i to udstyrsvarianter: Life med et 56,2 kWh batteri og 361 km rækkevidde (WLTP) til 199.990 kroner, og Design med 67,1 kWh og op til 434 km rækkevidde til 229.990 kroner.

Læs også

Begge modeller har baghjulstræk, 218 hk og går fra 0 til 100 km/t på 8 sekunder. Dermed passer den både til hverdagskørsel og lange stræk.

Har Danmarkspremiere 17. november

Allerede fra basisudgaven får man blandt andet varmepumpe, trådløs mobilopladning, 360-graders kamera, syv airbags og hele 17 avancerede førerassistentsystemer.

Design-varianten udvider med elektrisk justerbare og ventilerede sæder, ratvarme, elektrisk bagklap og ambientebelysning i 64 farver.

B10 er tilpasset europæiske forhold og hverdagsbrug med høj sikkerhedsstandard og mulighed for løbende OTA-opdateringer, der holder bilen teknologisk opdateret over tid. Den kan udstyres med anhængertræk og har en trækkapacitet på 750 kg.

Bilen har officiel danmarkspremiere fra den 17. november 2025, og med en pris, der starter under 200.000 kroner, kombineret med rummelighed, rækkevidde og udstyr, er ambitionen klar: Leapmotor B10 skal være hele Danmarks nye elbil.

Ads by MGDK